Hjerteforeningen

Kvinders hjerter / Eva Prescott / Det triste hjerte

Det triste hjerte

Stress, udbrændthed og dårlige sociale netværk bidrager til hjertekarsygdom, og det slår særlig stærkt igennem hos kvinder. Flere kvinder end mænd er ramt af depression og triste tanker.Depression og hjertekarsygdom er en farlig cocktail. De følges ofte ad, og den ene kan forårsage den anden.

– En depression fordobler kvinders risiko for hjertesygdom, siger Eva Prescott, som er afdelingslæge og dr.med. på Bispebjerg Hospitals kardiologiske afdeling.

Hun har i flere år deltaget som forsker i den såkaldte Østerbroundersøgelse, et enestående forskningsprojekt, der blev startet for 30 år siden, fordi flere og flere danskere fik hjertekarsygdom.

Undersøgelsen fulgte cirka 15.000 københavneres sundhedstilstand og levevaner.
Eva Prescott nævner de kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom, som vi selv kan gøre noget ved. Rygning, mangel på motion, overvægt, højt blodtryk og højt kolesteroltal.Men hun vil også gerne have, at vi er opmærksomme på de såkaldt ’bløde’ risikofaktorer,
som depression, stress, udbrændthed og dårlige sociale relationer, der er nok så vigtige.

– Hjertekarsygdomme har – som mange andre sygdomme – en social slagside.
– Risikoen for at få en blodprop i hjertet er større for personer med kort uddannelse og lav indtægt, uanset deres øvrige livsstil, siger Eva Prescott.

– Stress, en følelse af udbrændthed og et dårligt socialt netværk øger også risikoen for hjertekarsygdom og for at dø for tidligt, siger hun og tilføjer, at jo mere vi ved om risikofaktorerne, des bedre kan vi forebygge hjertekarsygdom.

Når livet er for meget
Eva Prescott har i mange år forsket i kvinders risikofaktorer for hjertekarsygdom og har især interesseret sig for psykosociale årsager, som hvordan depression og negativ stress påvirker hjertet.

– Kvinder scorer generelt højere i depressionstabeller. Det gælder for depressioner, der skal behandles, men også i almindelige undersøgelser, når man stiller raske kvinder en række
spørgsmål, der går på, om de føler sig triste og besværede af livet.

Eva Prescott har, sammen med forskerkolleger fra Østerbroundersøgelsen, stillet cirka
10.000 kvinder og mænd en række spørgsmål om deres liv. Deltagerne fik et spørgeskema,
hvor de skulle krydse en række udsagn af, som ’vågner op udmattet’, ’lyst til at give op’, ’ønske
jeg var død’, ’irritation’ , ’modløs’ og ’bare for meget’ – i alt 17 spørgsmål.

– Kvinder scorer betydeligt højere end mænd på alle de spørgsmål.

Næsten en tredjedel siger, at de jævnligt lider af depressive tanker, mens det kun er 20 procent af mændene, og de depressive træk medfører dobbelt så høj risiko for hjertesygdom.

Men det omvendte er også tilfældet. Altså at man kan blive deprimeret efter en blodprop i hjertet. Og igen går det hårdest ud over kvinderne.

– Dobbelt så mange kvinder som mænd bliver deprimerede efter en blodprop i hjertet, og det har betydning for prognosen. Der er masser af undersøgelser, der viser, at de kvinder, der er deprimerede, også har en højere dødelighed af deres hjertesygdom, siger Eva Prescott.

Manglende netværk
Det er uklart, hvorfor der er en sammenhæng mellem depression og hjertekarsygdom, men der er en masse forskning i gang på området.

– Vi kan ikke være sikre på, at det er selve depressionen, der giver hjertekarsygdom. Vi kender endnu ikke årsagerne. Der er nogle teorier, der går ud på, at blodpladerne klistrer sig sammen og klumper, når folk er deprimerede. Ligeledes har serotonin i hjernen – et signalstof, der forbindes med depression – også en virkning på blodpladerne.

– De sociale netværk har stor betydning. Det er meget interessant, at de fleste af os har en intuitiv fornemmelse af, at det går ud over helbredet, hvis du har det skidt og er nedtrykt. Og det ser faktisk ud, som om hjertet bliver påvirket af psykiske faktorer som depression, men også manglende social kontakt. De mennesker, der har flest symptomer på udbrændthed, er folk, der mangler socialt netværk, som ryger og drikker mere end gennemsnittet, bevæger sig for lidt og
er overvægtige.

Der er også en klar tendens til, at personer med dårligere uddannelse og indtægtsforhold har skrøbeligere netværk.

– Vi ved også, at de hjertepatienter, der har et netværk, bliver indlagt sjældnere end patienter med et dårligt eller et manglende netværk. Hjertekarsygdom er faktisk den eneste sygdom, hvor man kan påvise, at der er en sammenhæng med manglende socialt netværk.Ved kræft, for eksempel, er den teori aflivet.

Stress belaster hjertet
Når stress kan belaste hjertet, kan det være, fordi stressmekanismerne har en biologisk virkning på organismen.

– Noget af det, man kan måle hos folk, der har en depression, ligner det, man finder hos personer med psykisk stress og dårlige sociale relationer. Og det er tankevækkende, at
Østerbroundersøgelsen viser, at mænd, der har en samlever, har mindre hjertekarsygdom, end
dem der ingen har, mens det ikke beskytter kvinderne at leve sammen med en mand.
– Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem det at have
travlt og så skadelig stress. I denne sammenhæng er det den negative stress, der fører til en
følelse af udbrændthed og depression, tilføjer Eva Prescott. Hun påpeger også den store ulighed
i samfundet.

– Hjertesygdom vender den tunge ende nedad. Sådan var det ikke tidligere, men sådan
er det i dag.

Motion er vigtig i forebyggelsen af hjertekarsygdom.Motion har også en positiv effekt på depression.

– Dårligt humør kan motioneres væk. Det benyttes også inden for psykiatrien til behandling af depression, siger Eva Prescott. Men når det gælder motion, er der også forskel på mænd og kvinder.

– En stor dansk undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SUSY, viser, at kvinder er dårligere til at blive forpustede end mænd. Og selv om mænds og kvinders motionsaktivitet er steget fra 2000 til 2003, er kvindernes steget mindst.

De unge kvinder
Det store helbredsmæssige spring sker, når man fra slet ingen fysisk aktivitet begynder at bevæge sig en lille smule.

– En halv times motion om dagen er fint. Du kan gå en tur, løbe, cykle, svømme, hvad som helst, og du må gerne blive lidt forpustet. Og til de, der har svært ved at komme op af sofaen og ud
af huset for at få motion, siger hun:

– Det allerbedste er at kunne lægge det ind i sin dagligdag, så det ikke er en evig overvindelse. Det bliver ikke til noget, hvis du skal tage dig sammen hver gang. Og så minder Eva Prescott om, at det er bedre at være overvægtig og i god form end at være normalvægtig og i dårlig form. Hun er bekymret for de unge kvinder, der har det med at droppe ud af sports- og motionsaktiviteter.

– De unge kvinder skal lære at passe på sig selv. De kan gøre meget for at undgå hjertekarsygdom og andre livsstilssygdomme.Det gælder ikke mindst rygning, som er den største, enkelte risikofaktor.

– Kvinder tåler rygning dårligere end mænd, og rygning i sig selv virker antiøstrogent, så kvinder får en dobbelt negativ effekt, siger Eva Prescott. SUSY-undersøgelsen har også spurgt unge kvinder mellem 16 og 24 år om stress og selvvurderet helbred.

– Godt ti procent af de unge kvinder siger, at deres selvvurderede helbred ikke er godt. Det synes jeg, er trist. Selvvurderet helbred betyder en masse, også for dødeligheden, siger Eva Prescott.

Vi skal have lovindgreb
Der er forsket så meget i de traditionelle risikofaktorer, at man nu skal til at koncentrere sig om, hvad man skal gøre ved dem, mener Eva Prescott.

– Måske bør vi ikke længere se på det enkelte menneskes risiko faktorer. Der skyller jo en bølge af uheldig livsstil ind over os fra USA, og den skal vi have stoppet, før vi får amerikanske tilstande med fedme og diabetes. Jeg tror faktisk, vi skal have lovindgreb.

– For eksempel skal vi sørge for, at børnene får en sund og lækker skolemad hver dag. Og så se at få fjernet de sodavandsautomater, der står rundt omkring på folkeskoler og gymnasier.
Eva Prescott ser også en ”hyggekultur’’ på mange daginstitutioner med slik og kager, der
sammen med sodavand og computerspil er en dårlig cocktail, som hun siger. Og så mener
hun, at der selvfølgelig skal indføres rygeforbud

– Amerikanske og italienske undersøgelser viser, at hjertekarsygdom falder i de byer, hvor man har indført rygeforbud, og selv rygerne er glade for det.

Vend den negative udvikling
Eva Prescott er langtfra færdig med Østerbroundersøgelsen og beholder sit fokus på kvinder og hjertekarsygdom. Der er nogle emner, som særligt optager hende.

– I fremtiden vil det være vigtigt, at vi får fundet de biologiske sammenhænge mellem de psykosociale faktorer og hjertekarsygdom.

Og så må vi udvikle en forbedret opsporing af disse risikofaktorer, så vi kan sætte effektivt ind med forebyggelse.

– Sidst – men bestemt ikke mindst – må vi prøve at vende den negative udvikling, som især gør sig gældende for unge kvinder, med hensyn til overvægt, mangel på motion, stress og et dårligt selvvurderet helbred, siger Eva Prescott:

– De psykiske faktorer er noget, som især rammer kvinderne.