Hvordan man forstår mennesker, der er anderledes

Da jeg lærte tegnsprog og at bruge computer i 1992, var jeg overrasket over, at andre mennesker ønskede at vide, hvordan jeg tænkte. Jeg selv havde altid været interesseret i at vide, hvordan alle andre tænkte, fordi I er så mange, og gerne ville kunne passe mig selv ind i jeres verden.

Men jeg lærte, at andre også var interesseret i at lære hvordan jeg selv tænkte og at de gjorde tingene mindre forvirrende for mig, når de bedre kunne forstå, hvorfor jeg gjorde og tænkte, som jeg gjorde, - og at jeg på samme måde kunne forstå dem. Jeg lærte også, at jeg kunne forblive i min egen verden og alligevel passe lidt ind i jeres verden. Jeg besluttede derfor, at det var bedre at være mig selv og passe bare lidt, end ikke at være mig selv og passe meget ind i jeres verden.

Dette hæfte handler altså om mig og andre, der er anderledes. Jeg ved selvfølgelig kun, hvordan mit eget sind virker, så måske er nogen af de andre, der er anderledes, meget mere anderledes eller meget lig eller kun næsten lig mig selv.

Mennesker, der er anderledes, er aldrig anderledes på den samme måde. Alle har de et eller andet særligt talent, som for eksempel at forstå dyrene, at kunne løbe hurtigt, være god til tegning, musik, matematik, lave sange, digte, skrive historier eller er gode til puslespil, samle modeller, eller de taler, går, bevæger sig eller ser ud på særlige måder, der gør dem til noget særligt.

Mennesker, der er anderledes, forstår måske ikke altid at tale med andre mennesker eller hvordan man skal opføre sig overfor andre eller forstå følelser eller finde hoved og hale i alle de lyde, synsindtryk og lugte i denne verden. Men de er stadig noget særligt, da der kun er én af dem, ligesom der kun er én af dig.

Så dette hæfte beskriver nogle af de ting folk som mig kunne finde på at gøre og hvorfor vi kunne finde på det. Det fortæller også, hvad folk som dig måske kan gøre til gengæld. Så hæftet er mest om mig og om dig.

Hvis du ser en, der er anderledes, sammen med sine forældre eller venner, så gør disse forældre eller venner måske ting med dem, du ikke kan forstå. Så kan dette hæfte måske hjælpe dig til at forstå, hvad de gør, og hvordan det kan hjælpe personen, der er anderledes.

Nogen mennesker lever i to forskellige verdener. Nogen mennesker forstår ikke at kommunikere med dig og verdenen udenfor, som kunne kaldes den virkelige verden. Nogen mennesker har en yderligere verden inde i deres hoveder, som er mere fredfyldt og lettere at forstå end den virkelige verden.

Verdenen inde mit hovede er stille og fredfyldt. Der er ingen folk derinde og intet, der er svært at finde ud af. Så det er et sikkert sted, når den virkelige verden går hen og bliver for forvirrende.

Din verden er nok den, de fleste forstår bedst, men deres egen verden kan også betyde meget for dem, når de har brug for det. Verdenen inde i mit hovede er ikke et dårligt eller skørt sted, den er bare stille og fredfyldt. Måske er den som det stille skab, du trak dig tilbage til som lille, når du havde lidt brug for at være dig selv.

Ikke alle ser og hører det samme som dig. En grund til at den virkelige verden kan være forvirrende, er at nogen optager information på en anden måde end dig. Information er, det der kommer ind gennem vore sanser som synsindtryk, lyde, smag, lugte og berøringer. Nogen har hjerner, der er bygget anderledes, eller der er en kortslutning i den vej informationen går for at blive viderebehandlet. Den følger altså ikke samme rute som hos dig.

Når man ser på en bølge ved stranden, går et smukt og klart billede ind i hovedet. Men en person, der har andre veje i hjernen, ser måske en brudt bølge, en med mærkelig form eller en bølge med andre farver og ser derfor ikke det samme som dig.

Det at se er ikke kun at fange lyset i øjet, det er også hvordan billedet når ind i hjernen. Du er selv vandt til at det altid går den rigtige vej ind, at du ikke kan forstille dig, at det er muligt, at det kan foregå ad en anden rute. Men det sker hos nogen af dem, der er anderledes.

Når du hører lyden fra bølgen, mener din hjerne måske ikke at lyden er for høj, fordi den kan sammenligne med en endnu højere lyd som for eksempel en kineser. Men for en person med en anderledes hjerne eller dårlige områder, kan bølgen opfattes alt for larmende, fordi han ikke er i stand til at kunne sammenligne med noget andet.

Eller også er ruten i hans hjerne anderledes og passerer områder med nervebaner, der forstærker lyden, så en lyd opfattes som alt for kraftig.

Synet af bølgen og lyden fra den går ind i dit hovede samtidigt og afbalanceret i forhold til hinanden. En person med en anderledes hjerne kan måske ikke balancere lyd og billede i forhold til hinanden.

Nogen gange kan kun den ene del komme ind ad gangen. Først kommer synet, men billedet nedtones fordi lyden presser på for at komme ind. Inten bliver tilbage af billedet, så personen kun opfatter lyden. Lyden virker da for høj, fordi den er det eneste han kan fokuserer på.

Du kan derfor ikke regne med at en person, der ser det samme som dig oplever det samme. Selvom han fokuserer på det samme som dig kan sanseindtrykkene blive forvanskede, svækkede og forvirrende. Informationen når altså ikke frem i samme tilstand som i din hjerne.

Mange gange er jeg blevet overrasket over, hvad folk har sagt de så og hørte, for det var ikke det samme jeg så og hørte. Det du ser og hører er måske det rigtige og den anderledes person ser og hører måske noget forkert. Du skal huske at han ikke kan gøre for, at han hører og ser det forkerte og at han ikke selv ved, at han hører og ser det forkerte.

Hvis du så på noget, din hjerne sagde var skræmmende, ville du næppe tro på en person, der sagde at det var fredeligt og overhovedet ikke noget skræmmende. Det kan være nyttigt, at fortælle en anderledes person, at det han ser ikke er skræmmende, men hvis han fortsat ikke tror på dig, så skal du ikke tvinge ham til at se det på din måde. Det er meget svært at få en person til at tro dig, hvis han ser noget helt andet end du selv.

Nogen mennesker behandler ikke information på samme måde som dig. Når informationen kommer ind i hjernen sker der ting med den. Jeg har lært, at det at man ser én ting og denne så igen minder en om noget andet, kaldes for association eller tanketog.

Du kunne for eksempel se en rød ballon og blive mindet om en fødseldagsfest fra da du var lille, eller en fest du planlægger til næste uge. Derefter begynder du måske at tænke på gaver, at spise kager og spise is.

Men personer, der er anderledes, er ikke gode til at lave associationer eller tanketog. Når jeg ser en rød ballon, så gør den røde farve ondt i mine øjne. Det er al den behandling informationen om den røde ballon får i mit hovede. Hvis du nu begyndte at tale om fødselsdagsfester, så ville jeg blive meget overrasket. Der ville så gå et stykke tid, indtil mit hovede har hentet information frem om fødselsdage, før jeg kan forstå, hvad du taler om.

Du kunne måske tro at en sådan person ikke er særlig begavet. I virkeligheden laver han bare ikke de samme associationer som dig eller danner dem langsommere.

Det ville måske være en hjælp hvis du sagde »Den ballon minder mig om en fødselsdag, jeg havde som lille. Nu skal jeg fortælle dig om den«. På den måde bliver den anden ikke så forvirret over, at du pludselig snakker om fødselsdage.

Ikke alle fokuserer på det samme som dig. Ved et karneval ser du måske balloner, vimpler, forlystelser, spil, candyfloss-boder og billetluger og din opmærksomhed skifter hurtigt fra det ene til det andet.

Men en person, der er anderledes, ser måske kun det runde hul i billetbodens vindue. Al hans opmærksomhed samler sig sig om denne luge og alt andet lukkes ude. Jeg ved ikke hvorfor mit hovede fokuserer på den slags ting, som jeg ved andre mennesker sædvanligvis ikke vælger at fokuserer på. Mit hovede er meget interesseret i tikkende ure, små edderkopper eller solens reflekser i vandet.

Hvis du ser én der er anderledes kigge i en bestemt retning og du kigger efter og ser en stor bil, siger du måske »Syn's du den store bil er flot?«. Du ser en masse ting, men selve bilen er den mest fremtrædende for dig. Men den anden bliver overrasket over spørgsmålet fordi, han slet ikke ser hele bilen, men måske kun den måde solen reflekterer i hjulkapslerne. Det er hvad der er fremtrædende for ham.

Hvis du ser ham stå med hovedet på skrå, som om han lytter, ville du spørge om han kan lide musikken fra orkestret, fordi musikken er den mest fremtrædende af alle andre lyde for dig. Den anden er måske i virkeligheden optaget af lyden af knirkende sko, han har hørt i nærheden. Det er den mest fremtrædende lyd for ham.

Tro derfor ikke, at hvad der er fremtrædende for dig også er det for mennesker, der er anderledes.

Nogen mennesker ved ikke hvordan de skal vælge mellem alle de lyde, lugte, synsindtryk og berøringer, de udsættes for. Du er måske ikke klar over hvor hurtigt omverdenen forandrer sig. Folk flytter sig hele tiden hurtigt, deres ansigter ændrer hurtigt udtryk, deres hænder vifter rundt, deres stemmers toneleje skifter konstant og de peger på nye ting hele tiden.

I et klasseværelse er der travlt og distraherende. Børnene taler i munden på hinanden, råber og skriger, skærer ansigter og smider med tingene. Lyset er kraftigt og kridtet piver på tavlen og bordene knirker og hektografen (kopimaskinen o.a.) får papiret til at smage grimt. Lærerinden vifter rundt med hænderne og trækker hele tiden det ene kort op og ned efter det andet.

Al den information skal behandles. Der er så meget af det, at det er svært at finde ud af, hvad der er det vigtigste. Hvis jeg forsøger at have fokus på det hele, bliver mit hovede overbelastet. Jeg kan ikke håndtere al den information hurtigt nok. Det hober sig op.

Derfor vælger jeg det, som jeg tror er det vigtigste. Sædvanligvis er det ikke det samme som du finder det vigtigste.

Jeg tror ikke alle, der er anderledes, ved hvad »:Vigtigst« betyder. Det vil måske hjælpe, hvis du forklarede dem præcist, hvad du ser på eller lytter efter, så de kan fokuserer på det samme som dig.

Nogen har tunnelsyn, så det er meget svært at få deres opmærsomhed væk fra den ene ting over på en anden. Når først de har valgt en ting at fokuserer på, toner alt andet ud. Det kan være nødvendigt at kalde mig ved mit navn mange gange før jeg reagerer. Det, der sker i mit hovede er, at det jeg ser på står klart og tydeligt, men alt andet er gråt og uskarpt.

Pludselig mener jeg at høre noget og ser mig omkring og opdager måske en persons omrids eller hører vedkommendes stemme. Men det er på samme måde, som når jeg ser en pære lyse i en lampe eller hører et ur tikke. For mig virker det som om personer, stemmer, pærer og tikkelyde er lige vigtige.

Derfor kan nogen måske se på dig, når du taler uden at høre, hvad du siger. De ser dig måske ikke som en virkelig person, før du gør noget usædvanligt, der tvinger dem til at behandle informationen.

Du kan tale lavere eller højere, eller sige noget meget interesserant eller uventet, eller du kan skifte stilling. Sædvanligvis vil mit hovede bede mig at se efter igen og det grå uskarpe bliver til detaljer, der måske kan samles til en rigtig person, der taler til mig.

Mange har problemer med at behandle, hvad de ser. Nogen af dem, der er anderledes, kan have svært ved at forstå, at ikke alt er, som det ser ud. Hvis de ser et hologram træde ud af et stykke papir, siger deres hoved dem, at de også kan røre ved det. Når deres hænder faktisk ikke kan røre det, har de svært ved at acceptere det. Da jeg så et hologram, troede jeg, det gemte sig for mig, når jeg rakte ud efter det, så jeg prøvede at snige mig ind på det.

Trylleforestillinger kan også være hårde. Damer ser ud til at blive savet over, folk forsvinder i kasser og kaniner kan dukke op fra hatte.

Det kan være en hjælp, hvis du fortæller, at du faktisk ser det samme som dem.

Hos nogle mennesker er de nerver, der går fra øjnene til hjernen meget følsomme, så synsindtryk, der går ad disse veje bliver for kraftige.

Stærk sol og visse farver kan gøre ondt, som for eksempel rød eller gul, hvis den røde er kraftig eller den gule fylder et stort areal, som på en folkevogn for eksempel. Sådanne mennesker kan ikke lide flourescerende eller blinkende lys. Når de ser dette blinker de meget eller holder hånden over øjnene.

Når en synsvej er meget følsom, kan små ting tage meget plads op inde i hovedet. Derfor kan en der er anderledes, være optaget at en støvplet i timevis. De kan måske lide reflekser, der får lys og farver til at se interessante eller usædvanlige ud, især i vand.

De kan måske lide at se på hjul eller andet, der drejer rundt. De er måske gode til at lægge puslespil eller de er så gode til at opsuge information gennem øjnene, at de kan huske hele sider i telefonbogen og blive gode læsere.

Når du ser nogen, der gør disse ting, kan han have en følsom synsvej. Det kan være til hjælp for ham, hvis du undlader at tænde kraftigt eller blinkende lys og undlader at forære ham farvestrålende balloner. Hvis du vil prøve at fjerne hans opmærsomhed fra noget, der overbelaster ham, så prøv med at dreje et hjul på noget legetøj eller lade en mønt rotere på bordet. Hvis han har mistet sine solbriller, så lad ham låne dine.

Det kan også være omvendt, at nogen har svage baner fra øjenene og derfor har svært ved at opfatte hvad de ser. En sådan person kunne måske finde på at stirre direkte op i solen uden at finde den for stærk. Det er selvfølgeligt farligt.

Når en synsvej ikke er særlig følsom, kan personer og objekter kun ses som omrids. De kan derfor have svært ved at finde ud af, hvad tingene egentlig er og gå rundt om det og lade deres hænder mærke, så de bedre kan forstå præcist, hvad det er.

De vil måske samle ting op og holde dem tæt på øjnene, dreje tingene i flere retninger og lægge hovedet på skrå, for at se om det stadig ser ens ud.

De har måske problemer med at bestemme højder, så de føler sig usikre overfor trapper og tunneler. De er måske også bange for hurtige ting, de ikke kan nå at opfatte. De er måske bange for at hælde mælk op i et glas, fordi de ikke kan se kanten af glasset tydeligt.

Når du ser nogen, der gør disse ting, kan de have en svag synsbane. Det kan hjælpe at give dem mere lys. Lad ham dog ikke stirre ind i lyset, vis ham istedet de objekter, der nu er oplyste af det skarpere lys. Lån ham eventuelt et forstørrelsesglas.

Hvis han ikke vil gå tæt på noget, så lær ham at bruge hænderne til at mærke tingene med.

Nogen har synsveje, der er dårlige i begge retninger. Nogen gange er de for ufølsomme, andre gange for følsomme.

Nogen mennesker har problemer med at behandle lyd. Hos nogle folk, der er anderledes, er de nerver, der går fra øret til hjernen meget følsomme, så nogle lyde ad den vej ville være for høje. Høje lyde som sirener og fløjter gør ondt i mit øre ligesom pludselige lyde som et bilhorn, og høje lyde som råb, skud og brusende lyde som bølger ved stranden eller brummelyde fra for eksempel en støvsuger eller en plæneklipper.

Når ens lydvej er følsom, kan folkemængder og trafik være meget skræmmende. Det kan også være svært at sove for alle små lyde som vinden, der blæser udenfor, eller fårekyllinger, der skratter. At gå til barberen er svært fordi, saksene laver høje skærelyde - især omkring ens ører. Folk, der går på flisegulve, er larmende. Gøende hunde og spindende katte kan lyde for højt. Man vil måske se de holder sig for ørerne og ryster på hovedet.

Når du ser nogen, der gør disse ting, kan han have en følsom lydvej. Det kan hjælpe, hvis du undlod at lave høje og pludselige lyde. Hvis sådanne lyde er på vej til at ske, så advar vedkommende. Måske kan de grimme lyd erstattes af en anden lyd. Lad ham for eksempel fokusere på et urs tikken.

Nogen gange kan de lukke lyden ude ligesom de også kan lukke din stemme ude. Det kan de være nødt til, hvis de ikke kan komme væk fra de høje lyde.

Det kan også være omvendt. Hos nogle folk er nervebanerne fra ørerne ikke følsomme nok. De har svært ved at få information ud af svage lyde.

De kan finde på at trykke øret mod et køleskab for at høre motorens svingninger. De kan finde på at blive på badeværelset længe fordi lydene herinde laver ekko mod fliser og kar. De kan måske godt lide sirener og fløjter, larmende legetøj, ringende klokker, raslende renovationsvogne, drønende stereo, støjende snekastere og drønende bølger ved stranden. De kan finde på at rive papir itu og smække med døre igen og igen bare for at høre lyden.

Når du ser nogen, der gør disse ting, kan de have en ufølsom lydvej. Det kan hjælpe dem at holde dem beskæftiget med synsindtryk og mange lydindtyrk, så de ikke kun fokuserer på én lyd. Spindende katte kan være gode. De kan også vise ham, hvor alle de forskellige lyde kommer fra, så han ikke kun koncentrerer sig om lydene, men også ser de ting og mennesker, der laver lydene.

Nogen bruger måske for lang tid med at lytte til deres eget hjerteslag eller åndedræt. De kan finde på at stå på hovedet, for at lytte til blodet suse i ørerne. De nynner meget også.

Når du ser en, der har det sådan, vil du sikkert også se hans forældre eller venner prøver at aflede hans opmærksomhed med andre ting.

Nogen mennesker har problemer med lugte- og smagsvejene. Hos nogle er nerverne, der går fra deres næse eller mund til hjernen meget følsomme, så smage og lugte opleves for stærkt. Kridt, sæbe, parfume, aftershave og tandpasta gør ondt i min næse.

Næsten alle lugte er for skarpe. Jeg bryder mig ikke om konsistensen af noget mad, især mad der er svært at tygge som for eksempel steaks. Jeg bryder mig ikke om mad, der er slimet som rejer eller fede dele af kyllinger, ej heller af mad der lævrer som gelé. Jeg bryder mig ikke om mad med klumper i, som mosede kartofler og sprød peanutbutter. Den slags mad føles dårligt i min mund, tunge og på mine tænder.

Så når en person med følsom lugtesans trækker sig tilbage fra dig, er det ikke fordi han ikke kan lide dig. Måske har du bare en lugt han ikke kan tolerere, selvom du er ren. Det er ikke din skyld eller hans. Det kan måske hjælpe at give ham en masse frisk luft ved at gå udenfor eller hen til et vindue.

Og kan han ikke lide den mad, du har lavet til ham, kan det godt være meget god mad, lugten og smagen går bare ikke den rigtige vej i hans hjerne. Måske skal du give han noget vand og nogle kiks.

Nogen har problemer med at behandle indtryk fra følesansen. De nerver, der går fra huden til hjernen kan være for følsomme, så berøring føles for kraftigt. Nogen gange gør der ligefrem ondt, at blive rørt ved.

Jeg bryder mig ikke om at blive berørt af personer, jeg ikke er opmærksomme på er der. Lige pludselig rører disse konturer ved mig, og jeg ved ikke, hvad det er før de fokuserer ind som mennesker. Når nogen rør ved mig har jeg svært ved at tænke, fordi berøringer får al min opmærksomhed.

Når du ser nogen, der har det på den måde, så har han måske en følsom følesans. Det vil være en hjælp, hvis du overhovedet ikke berører ham eller i det mindste gør det let og forsigtigt. Han trækker sig sandsynligvis ikke væk fra dig, fordi han ikke kan lide dig, han er sikkert bare bange for at du vil røre ved ham. Måske skal du blot holde dine arme ned langs siden, så han ved du ikke vil gøre det.

Giv ham ikke noget at holde, der har en ru overflade, giv ham istedet noget pelset og blødt. Vurder ikke temperaturen udfra, hvad du selv mener. Hvis han ryster, så giv ham en extra trøje på, selvom du mener det er varmt. Hvis han tager det meste af sit tøj af, ser det ud som noget underligt noget at gøre, men måske er klæderne for varme eller de kradser eller er for stramme for ham.

Det kan også være omvendt, hos nogle mennesker kan nerverne fra huden til hjernen være ufølsomme, så berøringer, der bringes ad denne vej, er for svage. De må anstrenge sig for at få information fra disse svage kilder. Deres forældre eller venner giver dem måske mange knus, gnider deres arme eller har brydekampe med dem. Så hvis du ser en, der er lidt rå og måske ligefrem slår sig selv i hovedet eller på kroppen, så har han måske en ufølsom sansevej fra huden.

Der er nogen der vifter med deres hænder eller rokker frem og tilbage eller gør andre sære ting. Når mennesker har svært ved at behandle al den information, de modtager, som syn, lyde, lugte, smag og berøringer, så kan de modtage så meget information på en gang, at det løber over.

Derfor udfører disse mennesker simple ting igen og igen for at berolige deres nervesystem og genvinde kontrollen over det. Dette kan være viftning med hænderne, rokke frem og tilbage eller slå sig selv i hovedet med hånden.

Hvis jeg både ser på noget og lytter til noget samtidigt, kan der komme for meget information til mine øjne og ører på en gang, så gør jeg det, at jeg rører ved et eller andet. Dette gør at information kommer ind ad en anden bane og giver mine øjne og øre et hvil.

Hvis nogen har problemer med at behandle information, kan der også være tider, hvor de får for lidt information. Så føles deres hjerne tom og den stopper informationsbehandlingen helt og deres nervesystem bliver sløvt, så de hverken kan se eller høre noget eller producere tanker. De er der bare. Ved at vifte med deres hænder, rokke eller sige mærkelige lyde eller slå sig i hovedet, kan de måske få gang i informationsstrømmen igen.

Så hvis du ser nogen, der gør disse mærkelige ting, så er de enten ved at berolige et overbelastet nervesystem eller prøver at få gang i det igen. Det vil være en hjælp hér, hvis du ikke stirrede på dem som var de skøre. De prøver blot at håndtere et nervesystem, der er anderledes end dit.

Nogle af de personer, der er anderledes, er ikke så kloge som du er, nogen er lige så kloge og andre er klogere. Nogen lærer langsommere end dig. Uanset hvor meget du ønsker de skal lære hurtigere, så kan de ikke. Det hjælper ikke at blive frustreret eller gal på dem. De kan ikke gøre for, at deres sind virker på den måde. Folk lærer ved at information går gennem vejene i deres hjerner og de, der har veje, der visse steder ikke virker rigtigt, får informationen langsommere frem. Selv en Porsche kan ikke køre hurtigt på en blokeret vej.

Andre personer vil måske ikke score så godt i IQ tests, fordi de ikke kender den virkelige verden godt nok, til at kunne kommunikere godt nok, så de tænker på en anden måde end disse test kan måle.

Nogle test kan vise, hvor godt en person kan kommunikere sin intelligens, men kan ikke sige noget om, hvor klog han er indeni eller hvor intelligent han ville være, hvis han kunne se verden så klart som dig. Hvor meget, du holder af et menneske, bør ikke afhænge af, hvor godt de klarer sig i tests.

Nogen af de, der er anderledes, samspiller ikke korrekt med andre mennesker. De forstår ikke, hvornår det er det rigtige tidspunkt eller sted at tale til andre menneker. De kan synes alt for venskabelige, de giver hånd for kraftigt og giver knus på tidspunkter, hvor det ikke er passende. Eller også fortæller de historer eller vitser på forkerte tidspunkter.

At finde ud af, hvornår noget er det rette tidspunkt og sted, kan være meget svært, da der ikke er faste og klare regler for dette. Der er meget at holde øje med - om det er nat, dag, indendørs, udendørs, om der er mange mennesker, hvem de er, om de signalerer venlighed, glæde eller vrede, om det er et kendt eller ukendt sted og om der er andet igang som for eksempel et karneval eller en film.

Hvis en person, der er anderledes, er meget opmærksom og har fokus på de rigtige ting, kan han afveje disse ting i hovedet og nå frem til Du Kan Godt Trykke Denne Person I Hånden Og Være Venskabelig eller Du Bør Ikke Trykke Denne Person I Hånden Og Være Venskabelig Nu.

Men nogen, der er anderledes, fokuserer ikke på det samme som dig. I en biograf kan de få øje på en knap på en andens skjorte, og den information går ind med en styrke, så filmen ikke længere går ind i deres øjne og ører, selvom det for dig må være filmen, der er vigtigere end en knap. Og så begynder de måske at tale højt om knappen, fordi de glemmer, hvor de er.

Du kan måske behandle knappen og filmen samtidigt og afgøre, hvad der er vigtigst. Men andre kan ikke gøre dette særligt godt. Så hvis nogen midt under en film taler højt om noget, der forekommer dig mærkeligt, så er han måske en person, der behandler information anderledes end dig. Han ser måske ikke længere filmen eller de personer, der er omkring ham, fordi noget andet går ind i hans hovede.

Så det vil være en hjælp, hvis du på en venlig måde forklarede ham, hvad man skal fokusere på. Du kunne sige »Du har ret med den knap, men lige nu skal vi se filmen og høre lyden i højttalerne«.

Hvis han giver knus til fremmede i et socialt belastet nabolag, kunne du sige »Du har ret med de folk, men dette er et skidt kvarter. Kan du se bygningerne er fyld med grafiti og der flyder affald alle vegne og bilerne er vrag? Det er bedst ikke at tale med fremmede hér«.

Nogen vil ikke gøre de forkerte ting på de forkerte tidspunkter. De vil måske istedet undlade at gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Måske står han bare stille. Det kan være fordi, han har lært at gøre visse ting på visse steder til visse tidspunkter, men han forstår ikke, hvorfor han skal gøre disse ting. Så hvis ikke alt er som i den situation han har lært, ved han ikke, hvad han skal gøre. Han har ikke lært den nye forandring. Han står der bare, fordi han er forvirret og usikker.

Det meste af, hvad jeg gør, har jeg lært. Jeg forstår ikke altid, hvorfor folk gør ting, hvorfor de griner eller bliver vrede eller vifter med hænder eller ændrer deres stemmeføring, eller hvorfra de ved, hvad de skal gøre, og hvad de forventer, jeg skal gøre til gengæld med mindre, jeg har lært at håndtere den eksakte situation.

Så det vil være en hjælp, hvis du fortæller, folk der er anderledes, hvad de skal gøre, hvis de er gået i stå og specielt, hvis der er opstået en ny situation. Du skal også fortælle dem hvorfra du selv ved, hvad er skal gøres - om der er nye skilte eller andet, der bragte dig på sporet. Så kan han næste kan selv tage hensyn til disse ting, hvis situationen skulle opstå igen en anden gang. Hvis en anden lille ting ændrer sig, sidder han måske fast igen.

Du har sikker lært, hvad der skal gøres i forskellige situationer, ved at have set andre gøre disse ting især da du var lille. Du kunne se på dem om du gjorde det rigtige eller det forkerte. Måske var du opmærksom fordi dit hovede fortalte dig, at mennesker var vigtige, og at de var forskellige fra møbler og træer.

Men nogen gange opdager jeg ikke engang, at der er mennesker omkring mig, fordi det jeg hører og ser har samme vigtighed. Hvis jeg ikke koncentrerer mig om personer, så vil de blot optræde som former på lige fod med træer og møbler. Så er det jo svært at kopiere andre mennesker og vurdere deres reaktioner på min opførsel, når de optræder i mit hovede som lyde og synsindtryk på linier med alt muligt andet.

Hvis en person har problemer med at fokusere på andre mennesker, kan det være en hjælp, hvis du er en venlig person, der talte, grinede og udpegede tingene. Du vil nu nok mene, at det kunne forvirre ham og blive for meget og overfylde hans hovede med information. Du har helt ret. Det kan rissikere at ske.

Men hvis du er en stille person, der ikke siger meget, eller viser mange følelser eller fører en monoton stemme, vil du ikke forvirre, men du vil heller ikke være interessant. Med interessant mener jeg, at man er nødt til at blive taget stilling til og blive behandlet i hovedet.

Hvis du er for stille, giver du ikke nok information til et menneske, der er anderledes, og du kunne blive sløret for ham. Det vil altså være en hjælp, hvis du kunne gøre opmærksom på dig selv først, og når du har hans opmærksomhed dysse dig ned igen og blive lettere at forstå, imens du forklarer noget for ham eller lytter til ham.

Nogen mennesker forstår ikke følelser ret godt. Nogen gange er det som om, folk der er anderledes, ikke interesserer sig for andre menneskers følelser. De siger måske ting, der ikke er særligt høflige. En årsag kan være, at personen ikke ser dig som en selvstændig person; hans hovede er koncentreret om noget andet, som for eksempel noget legetøj, han vil have fat i og det er det eneste, der fylder hans sind lige nu. Han ignorerer dig ikke med vilje - du behandles bare ikke i øjeblikket. Nogen af dem, der er anderledes, vil blot skubbe dig til side, som var du en busk, der stod i vejen. Bare fordi du er en person og er tilstede, behøver en person med disse problemer ikke at vide, du er en person og er tilstede.

Selvom han opfatter, du er der, kan han stadig være uhøflig, fordi han ikke forstår dine følelser eller sine egne følelser. Mennesker, der er anderledes, har følelser. Ligesom hos dig selv kan der ske ting i hovedet og kroppen, når de er glade, triste, vrede, bange eller ophidsede, men de er måske ikke istand til at knytte det rigtige »føle«-ord til, hvad der sker i deres hoved og krop.

Hvis du er en mor eller en far og har et lille barn, så lærte han måske ting ved at se på andre børn, og kopiere disse børns adfærd. Når han så gør noget eller udtrykker noget, kan du genkende det, fordi du selv har været et barn engang for længe siden og du kender det rigtige ord for, hvad han udtrykker eller hans opførsel.

Nogle børn lægger ikke mærke til andre folk, så de får ikke kopieret dem som mere end møbler og træer. Derved kan de ikke give udtryk for ting, som deres forældre så kan genkende.

Så når et lille barn, der er anderledes, smider rundt med sit legetøj, vil hans forældre måske spørge »Hvorfor er du vred?«. Faktisk er det lille barn i godt humør og glad for sit legetøj, han viste det bare ikke på den rigtige måde. Og nu tror han, at den fornemmelse af glæde, han føler, kaldes for at være vred, og at folk, der smider med tingene også er glade. Det ville ikke være godt.

Eller også reagerer deres krop ikke så meget på deres følelser. Måske virker de områder i hjernen, der får kroppen til at reagere på tanker og følelser ikke så godt som i din hjerne. Måske fortoner reaktionerne sig på vej ud gennem nervebanerne til kroppen.

Derfor udtrykker de ikke så meget med deres krop, så deres forældre tror de ikke tænker eller har følelser, og så lærer de måske slet ikke de rigtige ord for følelserne. Bare fordi følelserne ikke kan komme ud eller kommer ud forkert, betyder det ikke, at de ikke er der.

Nogen mennesker vil måske ikke erkende en bestemt opførsel har med følelser at gøre. Hvis du har et bestemt udtryk i ansigtet eller holder din krop på en bestenmt måde, så forventer de alle andre skal indse, at du er vred eller glad eller ked af det. Men folk, der er anderledes, kan måske ikke erkende det. Jeg lærte at visse udtryk og kropsholdninger passer til bestemte følelser, men det er stadig svært for mig.

Det er nemmere med dyr. Deres sprog er mere simpelt og ensartet. Når først jeg har lært en kats kropssprog, så kan jeg forstå andre katte også, fordi det betyder de samme ting.

Menneskers kropssprog ser forskelligt ud fra person til person, og de kan lave komplicerede kombinationer, der kan forbindes til andre ting som stemninger. Jeg har svært ved at se og forstå alle dele af dit ansigt og krop. Og er du i det, man kalder en stemning eller humør, så kan din krops udtryk betyde noget helt andet, end hvis du er i et andet humør.

Du ser ud til hurtigt og let at kunne genkende disse kombinationer og stemninger hos andre mennesker, så din hjerne har måske indbygget noget, folk der er anderledes, ikke har i deres.

Det vil altså være en hjælp, hvis du ikke gik ud fra, at alle kunne forstå dine følelser ud fra dine kropsholdninger. Istedet skulle du hellere forklare, hvad du føler, og hvordan din krop føler det, når du har en bestemt følelse, og hvordan andre kan se det, hvilke tegn og udtryk i dit ansigt, der viser det, samt hvad der fik dig til at føle, det du føler.

Tårer i dine øjne kan både betyde, du er ked af det og at du er meget glad og lettet, ligesom i en film, hvor et sødt kæledyr vender sikkert hjem til sin ejer. Eller også betyder det at du savner de gode tider, du havde en gang, eller det betyder, at du er gal eller flov fordi nogen har råbt ad dig, eller også at du er frusteret, fordi du ikke kan gøre noget.

Kan du se, hvor mange ting tårer kan betyde? Det er svært at lære og huske.

Hvis der er en, der har problemer med at forstå følelser, så kan du måske fortælle ham, at ordet »føle« kan bruges på mange måder. Nogen gange betyder det fysiske reaktioner, som hvis noget spidst prikker dig, eller varmt vand skolder din hånd eller at føle sig syg efter at have spist for mange småkager.

Andre gange betyder det følelser, der sker når du hører eller ser noget, der er vigtigt for dig, og ikke bare noget du ser, hører eller tænker over. Når du har en mening om, det du ser eller hører, er godt eller skidt, og du ønsker at gøre noget ved det, som at stoppe det fra at ske, så er det en følelse og ikke blot en tanke. Måske er det en god måde at forklare følelser på til en, der er anderledes.

Når du forklarer følelser, så prøv at bruge andre ord end følelses-ord. I Start Trek The Next Generation, prøvede Geordi at forklare Data, der ikke fostår følelser, hvad det vil sige at være vred. Geordi brugte dog hele tiden ord, der bekrev andre følelser, for at foklare vrede. Det er ikke nogen hjælp.

Istedet kan du forklare dem, at når der sker noget, man ikke forventer, så kaldes følelsen overraskelse. Man kan lide overraskelse, hvis det er en gave, og ikke lide det, hvis nogen laver en kyllingeret, når man troede det var spaghetti, man skulle have.

Når sindet er fuld af tanker, der tumler rundt, især med noget nyt og interessant og du ønsker at fortælle om disse tanker, så kaldes det ophidselse.

Når du kan lide det du gør og har lyst til at blive ved med det, kunne det være glæde.

Når der er noget man ikke kan lide og hjertet slår hurtigt og man har lyst til at stikke af og det kører rundt i maven, så kunne det være angst. Med mindre man har spist for mange kager, så er det bare at være dårlig.

Nogen mennesker kan ikke sætte sig i dit sted. Nogen gange kan du gætte, hvad en anden vil sige eller gøre, ved at køre en film i dit hovede. Du kan faktisk danne billeder i dit hovede, der sætter dig i den anden persons sted og så gætte, hvad du ville sige i den situation. Det er faktisk interessant, at du kan gøre dette, det må være en stor hjælp. Men folk der er anderledes kan ikke gøre dette.

Hvis en mand står ved en billetluge og billetterne slipper op lige før, det er mandens tur, og han bliver gal, vil du ikke blive overrasket. Du ved, hvordan du selv ville føle i den situation og har dermed en ide om hvordan han må f&oslah;le det. Men jeg ville blive overrasket, fordi jeg ikke kan sætte mig i hans sted.

Jeg lærte, at en af de metoder, I bruger til at lære små børn at være søde ved hinanden, er at sige til dem »Kunne du lide det , hvis han gjorde det samme mod dig?«. Det lille barn tænker så, at da han selv ikke kan lide det, må han ikke gøre det overfor det andet barn. Der er nogen, der bare ikke kan sætte sig i andres situation, der er ikke mulighed for det i deres hovede eller også er det område svagt.

Det er derfor at et menneske, der er anderledes, kan gøre ting, der ikke virker venlige over for dig. Måske bør du huske på, at han ikke har til hensigt at være uvenlig. Hvis han gør noget forkert, som for eksempel at gå ind foran en kø, så forklar ham, det ikke er tilladt. Hvis du forklarer ham, at snyde i en kø gør alle andre gale eller kede af det, og spørger ham om, hvordan han selv ville have det, hvis andre snød ind foran ham, ville han ikke ane, hvad du mente. Han er måske enig med dig i, at han ikke ville bryde sig om, at andre snød ind foran ham, men han kan ikke forstå, at andre mennesker også har den følelse.

Det sker for mig hele tiden og jeg har stadig ikke fundet ud af det. Bare fordi mit hovede ved, hvordan jeg selv ville føle i en situation eller handle, betyder det ikke, at jeg forstår hvad andre ville føle eller gøre i den samme situation.

Denne forbindelse laves ikke automatisk i mit hovede, der er altid en anden, der må fortælle mig det. Jeg gør det ikke med vilje. Mit hovede kan bare ikke springe fra, hvad jeg selv gør, til hvad andre gør eller ville gøre.

Faktisk har jeg lært, at mange gange så oplever en anden person en situation meget anderledes end jeg selv, og dermed vil gøre noget helt andet end jeg selv i den situation.

Jeg ville returnere penge, jeg fandt på gaden, men jeg har lært, at mange ikke ville gøre dette. Derfor har jeg svært ved at forstå andre mennesker kan sætte sig i andre mennesker sted, når de alligevel reagerer så forskelligt på den samme situation. Jeg vil ikke kunne regne ud, hvornår alle ville reagere på samme måde, og hvornår de ville reagere forskelligt.

Så for det meste prøver jeg at lade hver person være sig selv og behandle dem hver for sig. I forsøger at lære hvad hver enkel person gør, føler og siger om ting og prøver at forstå denne ene person. Det er lettere end at håndtere folk i grupper, for folk er alligevel forskellige.

Det kan altså være en hjælp, hvis du ikke forventede, at en der var anderledes, kan vide, hvad du er interesseret i, føler eller agter at gøre. For han kan ikke forstå dig på baggrund af sig selv eller andre. Han er nødt til at lære alt om dig, inden han kan forstå dig.

Istedet skal du blot fortælle ham, hvad du er interesseret i, hvad du føler og hvad du har til hensigt. Du kan eventuelt også fortælle ham, hvad dine udtryk og stemmeføring betyder, så han kan reagere korrekt, når han ser disse udtryk.

Det er den anden grund til at folk, der er anderledes, kommer bedst ud af det med mennesker, der er venlige og taler meget. Disse mennesker forklarer og udtrykker alt, hvad de føler, hvilket er en stor hjælp for folk, der er anderledes.

Det kan være en fejltagelse at tro man forstår en person, der er anderledes, ved at forstå sig selv eller andre, der er ikke anderledes. Han ser, hører, tænker eller behandler måske ikke den samme information som dig. Tro derfor ikke du ved hvad en, der er anderledes, tror, tænker eller føler, alene ved at du ved, hvad du selv tror, tænker og føler.

Du bør ikke engang sammenligne to personer, der er anderledes. Istedet skal du blot lære den pågældende person at kende. Du kan for eksempel spørge ham om, hvad han er interesseret i, eller hvad han har tænkt sig at gøre, i stedet for at gå ud fra, at du ved det. Hvis han ikke ved det, må du gætte, men du skal gætte udfra, hvad den person før har været interesseret i eller ønsket at gøre og ikke i, hvad du selv ville have lyst til, hvis du var i hans sted. For husk, du kan slet ikke være i hans sted.

Nogen mennekser bliver forvirrede, når ting forandrer sig eller noget går galt. Nogen af de, der er anderledes foretrækker faste rutiner. De vil gerne vide, hvad det næste, der skal ske, er og foretrækker at det bliver det samme som sidste gang. Når information som syn, lyde, smag, lugte og berøring går ind i deres hovede, og det er information, de er vandt til, kan informationen gå ad de sædvanlige veje og blive behandlet på samme måde.

Så hvis nogen lærer at et billede på væggen sædvanligvis hænger lige, så er det let for dem at se på et andet billede, der hænger lige, fordi informationen går ad den sædvanlige vej. Det går den samme vej og måske til det samme kontrolsted, der bestemmer, hvad informationen handler om. For eksempel: Det er fladt, det er farvefyldt, det er en scene, det hænger lige på væggen. Alt dette vil havne samme sted og resultatet er: Det er et billede.

Men hvis nu billedet hænger lidt skævt, så går det måske noget af vejen i hjernen, men når ikke frem til kontrolpunktet for billeder, da et tidligere kontrolpunkt har taget en anden beslutning om informationen.

Informationen vil da gå ad andre veje og kan gå ad de veje, der er dårlige, og dermed gå i en forkert retning eller slet ikke nå frem. Det vil måske hindre, at man når frem til resultatet Et Billede eller nå frem for sent og kræve alt for meget arbejde.

Du lader til at kunne lære generelle ting, som at skjorter hænger i et skab og selvom en lille ting forandrer sig, som at skjorterne hænger i en anden rækkefølge, så er de stadig skjorter i et skab, selv hvis en hænger skævt eller et par bukser har sneget sig ind mellem skjorterne.

Men folk, der er anderledes, lærer specifikke ting, som for eksempel at skjorter i et skab, er skjorter i en bestemt rækkefølge. Er rækkefølgen anderledes næste gang de ser skabet, så må de igen lære, at det også kan være skjorter i et skab.

Det er som med børn, der lærer at læse ved at huske bogstavernes form fremfor deres lyde. De kan læse ordet »sat«, fordi de har lært at »s« plus »a« plus »t« er lig »sat«. Men de kan ikke læse ordet »kat«, fordi »k«-et ændrer alt.

Hvis du ser en person i et tivoli og han gør noget, der ser underligt ud for dig, som at rokke frem og tilbage, slå sig i hovedet med hånden, så er det måske fordi en forlystelse mod hans forventning er lukket. Folk, der ikke er anderledes, bliver blot vrede, når der sker. Det kaldes ærgrelse.

Men folk, der er anderledes, bliver måske ikke vrede, de har blot svært ved at behandle den information, at forlystelsen er lukket. Denne nye information går måske ikke ad den rigtige vej eller går ad en vej, der ikke virker, og overfylder personens hovede. At gøre den samme ting igen og igen, hjælper personen til at falde ned og få gang i informationsbehandlingen igen.

Hvis noget går galt, eller noget ikke er som forventet, så er det ikke altid muligt for nogen at komme videre før den gale ting er afklaret. Hvis du kan rette den gale ting, vil det være bedst, som for eksempel at få forlystelsen til at køre igen.

Men hvis du ikke kan rette den forkerte ting, så må du forklare, hvorfor tingene må være, som de er, og hvorfor det nu er bedre, at tingene er forkerte. Du kan forklarer at forlystelsen er ved at blive repareret og det er farligt at køre på den imens. Eller du kan sige, at det er godt den er lukket, for så har man muligheden for at prøve noget andet flere gange.

Nogle mennesker taler på usædvanlige måder. Mennesker, der er anderledes, taler meget og nogen gange siger de morsomme ting eller mærkelige ting på de forkerte tidspunkter og de forkerte steder. Det er fordi de ikke ved, hvad du mener er det korrekte at sige, og hvilket der er forkert. De ved heller ikke, hvornår du mener, det er det rigtige tidspunkt eller det forkerte tidspunkt at sige noget på. De ved ikke, hvilke steder, du mener, er de rigtige steder og de forkerte steder at sige det henne.

Disse slags »rigtigt« og »forkert« afhænger af mange ting, der er lette for dig at sætte sammen og huske, men er svært for folk, der er anderledes. Deres ideer om, hvad der er rigtige ting, rigtige tidspunker og rigtige steder er måske ikke de samme som dine. De prøver altså ikke på at være uhøflige eller underlige, de gør bare det bedste de kan med at regne ud, hvad de mener, er det rigtige at sige hvornår og hvor.

De vil være en hjælp, hvis du smilte og sagde noget pænt. Du kunne sige »Ja, det er en morsom historie, og du fortalte den godt, men er du klar over, at den slags historier sædvanligvis ikke fortælles i kirker, fordi det er et sted og et tidspunkt, hvor man skal være stille? Jeg vil gerne høre dig fortælle en anden historie, men du må vente til bagefter undenfor kirken. Det er et bedre sted «.

Nogen mennesker kan ikke sige deres egne ord og vil i stedet gentage dine. Hvis du siger, »Hvordan går det?«, så svarer de måske selv med »Hvordan går det?«. Hvis du møder en, der har det sådan, så besvar eventuelt dit eget spøgsmål med det samme: »Hvordan går det? Det går fint med mig og det ser ud til at blive en fin dag «. At fastholde personens opmærsomhed er en god start.

Nogen svarer måske »Jeg har det godt«, hvis du spørger, hvad deres navn er. Eller hvis du spørger dem, hvad deres ynglings TV-program er, svarer de »Fugle kan lide at flyve«. Det kan virke underligt, men det er en tanke, der i øjeblikket interesserer dem, så prøv at gribe den. Du kan sige: »Ja, det kan de. Ørne og kolibrier er nogen af den slags fugle, der kan lide at flyve«.

Det er fordi, det er vigtigere at fastholde deres opmærksomhed på interessante tanker end at få dem til at behandle et spørgsmål, der ikke er i deres hovede. Du kunne måske hjælpe med at finde et fugleprogram på fjernsynet og så spørge, hvilke andre programmer de kan lide. Måske vil de kunne forbinde fugle og fjersyn i hovedet og dermed besvare det spørgsmål, du havde i tankerne.

Jeg bliver også distraheret, fordi folk ikke står stille. De myldrer rundt og vifter med deres hænder og ændrer udtryk hele tiden. Det er spændende og det får mit hovedet til at holde opmærksomheden fast på dig, men desværre hindrer det mig i at tænke ord.

Det er en hjælp, hvis du ikke gør ting, der kan distrahere, når du taler med en, der er anderledes. Det er godt at være en interessant person indmellem, for at fastholde eller tiltrække deres opmærksomhed, men når selve ordene siges eller når du lytter må du ikke distrahere. Kan være nødvendigt indimellem at gøre sig interesant igen for at fastholde opmærksomheden.

Ikke alle bruger deres øjne, som du gør. Nogen, der er anderledes, kunne finde på at stirre på dig, andre vil måske slet ikke se på dit ansigt. Selvom de ikke ser på dig, betyder det ikke, at de ikke lytter til dig. Nogen gange koncentrerer de sig så meget, om det du siger, at de ikke ønsker andre sanseindtryk imens. Så derfor kigger de måske på gulvet uden at se. Hvis de reagere på det du siger, bare en lille smule, så hører de sikkert efter. Hvis du ikke er sikker, så prøv at sige deres navn og spørge, »Kan du høre mig OK?«.

Nogen mennesker ligger hovedet på skrå, når de ser på noget. Nogen gange er informationen foran dem for stærk. Hvis de drejer hovedet, kommer informationen ind på en anden måde, fordi de ser det fra en anden vinkel. Informationen, der kom ind forfra, bliver afbrudt, så tankerne i deres hovede har mulighed for at falde på plads igen.

Eller også er det omvendt. Informationen er for svag, fordi det kommer gennem en dårlig sansebane. Hvis de drejer hovedet kører det måske ad en bedre vej.

Det kan også være de vil vide, om noget ser anderledes ud fra andre vinkler. Du ved måske, at det ikke er tilfældet, men en, der er anderledes, er nødt til at lære det selv.

Nogen mennesker bevæger sig på mærkværdige måder, når de går, løber, hopper eller spiller. Nogen, der er anderledes, kan gøre disse ting godt, andre er mere stive i det. Men det betyder ikke, at du skal undlade at opfordre dem til fysiske aktiviteter som for eksempel sport. De ved ofte ikke selv de bevæger sig underligt, for de sammenligner jo ikke sig selv med andre. Folk, der ikke er anderledes, sammenligner hinanden meget mere.

Det vil måske overraske dig, at mange mennesker, som er anderledes, ikke vil forsøge at slå dig i spil. De spiller måske med den hensigt, at de kan lide de tanker, som spillets regler putter i deres hovede eller den fornemmelse i kroppen, det giver. Eller også forsøger de at opnå målet med spillet, som for eksempel svømning. At have det mål at lære at svømme er ikke det samme som et ønske om at kunne gøre det bedre end dig.

Nogen af dem, der er anderledes, forstår ikke begreberne at vinde og tabe. De vil blive overrasket over din ophidselse ved at vinde eller tabe. De spiller blot spillet og går videre til det næste. Det jeg tænker er, at enten så nåede jeg målet, eller også nåede jeg det ikke. Det er bare et faktum, hvordan udfaldet blev, som at nogle dage er solfyldte og andre dage overskyede.

Hvis du spiller med nogen, der er anderledes, så behøver du ikke lade dem vinde, fordi du måske vil gøre dem glade. Du kan spørge dem, hvad deres mål er i spillet og så hjælpe dem med at opnå dette. At slå dig i spillet falder dem slet ikke ind, så det skal du ikke sætte i hovedet af dem, for folk, der ikke er anderledes tænker alt for meget på at slå andre.

Nogen har en anden forstillingsevne end dig. Nogen er meget gode til at forestille sig ting, lave historier eller jokes og de kan godt lide at spille spil, hvor man ønsker eller foregiver noget. Andre gør overhovedet ikke den slags ting. De forstår ikke ting, der ikke eksisterer, som trolde, talende kaniner og hvordan en legetøjshest kan lade som om, den gør rigtige heste-ting.

Når jeg tager en legetøjshest i hånden, gør den ingenting. Jeg tror det er fordi mit hovede ikke ved, hvad hånden skal få hesten til at gøre, om den skal gå hurtig eller langsom, hvorhen og hvor langt. I det hele taget ved mit hovede ikke, hvorfor jeg overhovedet vil noget med den hest.

Prøv at se om den du taler med forstår dig, når du taler om fantasiobjekter. Hvis de ikke gør, så vil det være en hjælp, hvis du fortalte dem, at der er tale om ren fantasi.

Nogen vil tage alt, hvad du siger for pålydende. Det kaldes bogstavelig tænkning, og betyder at de tolker dine ord præcis, som de siges. De har det hårdt med at forstå ting som »Hvad nu hvis« og udtryk som »Det koster det hvide ud af øjnene«. Det vil være en hjælp, hvis du valgte ord, der har en præcis betydning, i stedet for ord eller vendinger, der blot antyder noget.

Selvfølgelig kan du bruge den slags udtryk, hvis han forstår det og måske godt kan lide at lære om dem. Måske finder han det endda morsomt.

Folk, der er anderledes, kan have en anden humoristisk sans end dig selv. Nogen vil grine ad ting, du ikke finder morsomme og ikke grine ad ting du finder morsomme. Hvis andre griner, så griner de nok med, men de ved ikke hvorfor, de griner.

Måske er humor så svært at forstå, fordi humor handler meget om ikke at passe ind. Hvis man forventer noget betyder en bestemt ting og det så bruges til at betyde noget andet, så vil det overraske. Problemet er, at nogen ikke engang forstår den normale betydning og derfor ikke opdager, når det bruges på en anden måde.

De kan nok se, når noget ikke passer på en helt tydelig måde, som fuldskæg på en dame. Nogen af de, der er anderledes, kan se det og vil grine ad det. Men andre igen vil blot mene, det er forkert, og måske tro det er deres øjne, der ikke giver dem den korrekte information , for de ved godt skæg og damer ikke hører sammen.

Det interessante er, at folk der er anderledes, for det meste holder meget af humor. Måske fordi det får andre til at grine og det er en venligsindet lyd. Når folk griner, så er der gode tanker omkring dem og alle andre i rummet. Når folk griner, holder andre som regel af dem i den situation.

Du skal derfor dyrke humoren med alle. Men hvis nogen ikke forstår de mere komplicerede jokes, så vælg nogen, der er tydeligere, og grin selv så den anden ved , at det er en vits og ikke noget du mener bogstaveligt, så han tror, det er noget han skal lære om verdenen.

Nogen ved, at de er anderledes og andre ved det ikke. Skal du spørge om vedkommende kender sin tilstand? Og hvis du ikke forstår det, kan du så bede ham forklare det for dig?

Jeg vil gerne have at folk ved, jeg er anderledes, så de ved hvorfor, jeg gør, som jeg gør og så de selv kan reagere på en måde, jeg kan forstå. Og jeg vil have at de lærer alt om det, for hvordan skulle de ellers forstå min verden, hvis ingen fortæller dem om den? Ligesom folk, der er anderledes, ikke kan lære om din verden, hvis du ikke fortæller om den. Når man ikke ved noget om de andre menneskers verden, står alle blot der, og ved ikke, hvad de skal gøre, fordi de er bange for at gøre noget forkert.

Derfor mener jeg, du pænt skal spørge personens forældre eller venner. Hvis de ikke vil fortælle om det, har du i det mindste forsøgt at gøre det rigtige.

Nogen har ikke noget imod at være anderledes. Der er mange gode ting ved at være anderledes. Jeg har bemærket at når man ikke forstår andre mennesker, der er anderledes end en selv, så er man ofte bange for dem. Men jeg bemærkede at folk, der er anderledes, er mere åbne overfor at acceptere dig.

Folk, der er anderledes, ser ikke ud til at være så fordomsfyldte overfor andre mennesker med andre hudfarver, andre baggrunde eller handicaps, som at mangle et ben. Ikke at have fordomme er en god ting.

Selvom folk, der er anderledes, kan blive ophidset over ting, der virker ubetydelige på dig, er de ofte mere rolige i virkelige nødsituationer eller også bliver de ikke revet med af følelserne. De bruger deres tanker mere i stedet for følelserne og gør tingene med deres egen hastighed uanset omgivelserne og situationen. Det kan være nyttigt, når alle andre drøner afsted eller er i panik.

Folk, der er anderledes, forstår nogen gange dyrene godt. Dyr taler ikke, hvilket gør det svært for andre at forstå dem, fordi de er så afhængige af tale. Men ikke at tale gør det faktisk lettere at forstå dyr.

Folks tale kan være vanskelig at forstå, fordi man kan bruge flere ord om den samme ting, som fantastisk, storartet, excellent og perfekt. Man bruger også ord, der betyder det modsatte, som »Lige hvad der manglede«, der lyder som noget godt, men ikke er godt alligevel, som for eksempel at rydde op i garagen. Man siger også til folk, at de har pæne sko, selvom man ikke mener det. Du siger grove ting og siger så bagefter, at du ikke mente dem alligevel. Man bruger udtryk som »to potter pis«, når man bare mener to ligner hinanden meget. Det er meget kompliceret at regne ud.

Dyr derimod laver meget klare og simple lyde og siger ofte, hvad de mener. De viser klare og tydelige kropssignaler, modsat mennesker, der bruger mange og hurtigt skiftende signaler.

Jeg tror også dyr bruger telepati. Jeg tror deres sind udsender stille signaler, hvor de fleste mennesker har for travlt i deres sind med tanker, der hopper rundt, til at de kan høre det eller også har deres sind ikke plads til det.

Men nogen af de, der er anderledes, har stille og rolige sind og følsomme nerver, så de kan fange disse signaler og har plads til dem og signalerne er interessante nok til at fange opmærksomheden og simple nok til at behandle i hjernen.

Mennesker, der er anderledes, kan nogen gange se ting tydeligere end du, fordi de ser mere simpelt på tingene. Nogen gange er tingene komplicerede og det kan du klare bedre, end personer, der er anderledes. Men nogen gange bekymrer du dig for meget om små ting, der alligevel ikke vil ske, eller du er bange for nogen skal blive sur på dig, eller du skal blive til grin, og derfor gør du tingene mere komplicerede end nødvendigt. Du undlader også at gøre en masse ting, fordi er bekymret for, hvad andre tænker.

Folk, der er anderledes, har nogen gange simple ord og simple tanker og simple ideer og nogen gange er det de bedste. Du skulle måske prøve dem nogen gange, så kunne du slappe mere af. Og så kan du måske høre, hvad dyrerne siger.

Så jeg mener altså det er okay at være anderledes.

På Star Trek The Next Generation, var der en episode, der hed Tapestry. Kaptajn Picard gik tilbage i tiden og ændrede noget i fortiden han havde gjort, som han ikke kunne lide. Men da han kom tilbage til nutiden, var alt forandret. På grund af forandringerne i fortiden, var han nu en helt anden person. Han opdagede, han ikke kunne lide denne nye person, så han gik tilbage og ændrede tingene tilbage igen.

Episoden hed Tapestry (gobelin), fordi det er et tykt klæde med et kompliceret vævet mønster. Enhver lille ting omkring dig, hver en lille ting du gør føjer til vævet, der udgør dit liv. Hvis du går tilbage og hiver i en af trådene, ændrer hele billedet sig.

Selvom du kunne ændre mig fra at være anderledes, tror jeg ikke jeg ville. Jeg ville ikke gøre mig selv til en anden person end den, jeg er. For jeg mener jeg er et godt menneske og kan lide mig selv.