En søndag blandt krigere,
orker, riddere, troldmænd og prinsesser
At lege Røvere og Soldater, som vi kender det fra vores barndom, er en kaotisk leg, hvor regler og komplicerede sociale strukturer bygges op undervejs i legen. De stærke og de store har meget skulle have sagt og det er svært at se et fælles mål. Det kan være et kaotisk at lege med her, hvis man kommer fra det autistiske spektrum. Live rollespil derimod, indeholder regler for alle sociale sammenhænge og kan være et dejligt sted at fræse sin energi af.
Den lille gruppe drenge nærmede sig usikkert broen. På stien, der drejede af før broen stod en høj skikkelse med kappe og brynje i truende positur med sin kampøkse hævet, klar til kamp om nødvendigt. Selvom broen, der reelt kun var et fedtet bræt over en bæk, synes usikker at færdes på, så var den nok at foretrække frem for vejen forbi den truende mørke skikkelse, der mindst var et par år ældre end drengene i gruppen - og tydeligt mere erfaren i kamp.
Da gruppen var kommet ud på broen, mente deres leder, at det var på tide at stive sig lidt af, så skikkelsen ved broen og resten af gruppen, kunne opbygge lidt respekt for ham. »Jeg hedder Thor«, forkyndte han. At påkalde sig dette magtfulde gudenavn, var måske at puste sig lige lovligt meget op, så han skyndte sig mere forsigtigt at tilføje, »Selvom, der altså er mange andre, der også hedder Thor«. Efter en kort fordøjelse af disse oplysninger, oplyste den bageste dreng uanfægtet det kritiske i situationen, »Jeg hedder bare Kurt«.
Skikkelsen ved broen kalder sig Grisjnok. Han hedder i virkeligheden Thomas og er ikke spor farlig til daglig. Thomas går på Langagerskolen og har Aspergers syndrom. Hver første søndag i måneden kl. 12 tager han ud til Vester Eng i Århus (området nord for Skøjtehallen ned mod sygehuset) sammen med 250-400 andre drenge. Han tager sit hjemmelavede udstyr på og bliver til lejesoldaten Grisjnok. Sammen med en anden dreng fra sin klasse og dennes to fætre udgør de en lille gruppe, der tilbyder sig til de store hære som hjælp i store slag eller til særlige småluskede opgaver.
I alt er der tre drenge fra Thomas klasse, der dyrker rollespillet - og de er næppe de eneste. Skolemæssigt er emnet fuld af delemner, der kan bruges i undervisningen. Der er kundskaber at afprøve eller uddybe indenfor historie, matematik/geometri, dansk, engelsk og sløjdt. Emnet giver også mulighed for at lære selvkontrol og positiv adfærd overfor andre, samt mulighed for at udføre praktiske opgaver, som at klæde sig rigtigt på, køre bus, holde øje med tiden, orienterer sig, lave holdbare aftaler med sin gruppe osv. Træning i at bruge sin fantasi er heller ikke at kimse ad.
|
Våben og udstyr tjekkes af sikkerhedsgrunde ved indgangen.
De frasorterede ryger i en dynge, der først må røres, når
spillet slutter Det er lykken at slippe igennem med et stort gokkejern, især når man selv er lille |
|
|
At sende sit barn til rollespil uden voksen-opsyn i en kaotisk og kraftigt bevæbnet middelalderverden i kulde og regn, kan enhver betænke sig for. Er barnet handikappet i forhold til kommunikation med andre mennesker og generelt tænder af under kaos, er man velkommen til at betænkte sig endnu mere. På den anden side, så tiltrækker disse seancer tydeligvis især drenge med større eller mindre islæt af »nørdethed«. Et paradoks?
På hjemmesiden for arrangørerne, Einherjerne (www.larp.dk/einherjerne/), kan man læse i vejledningen for forældre »1. søndag har ikke en fast aldersgrænse, men arrangementet er efterhånden blevet præget af en gennemsnits alder på 12-14 år. Der møder dog stadig deltagere op, der er omkring de 30 år. Til 1. søndag lader vi forældrene bestemme, om det enkelte barn er gammelt nok. 1. søndag indeholder nogle regler, som barnet skal forstå og være i stand til at følge. Desuden indeholder 1. søndag ikke nogle pædagoger, og der er ingen af de ældre deltagere, der kan overkomme at tage ansvaret for det enkelte barn, så derfor skal børnene selv være i stand til at klare transport til og fra stedet. De skal også selv kunne finde rundt på spilområdet, og klare situationer som kamp, store slag og højtråbende folk. Det vigtigste er, at barnet kan indse at legen er for sjov, og at de ting der sker under legen ikke har rod i virkeligheden. Siden anbefales i øvrigt, da den forklarer en masse og også har opskrifter på sikre våben.
Men hvad er bedre end at tage derud selv og se på sagerne? Det første man møder er hundredvis af drenge - og enkelte piger. De sidste i flotte middelalderkjoler og de første i alt fra ingen udklædning til flotte ridderdragter med hjelm og det hele. Alle stiler de direkte mod et enkelt punkt: Våbentjekket. Af sikkerhedshensyn skal alle våben afprøves inden man lukkes ind.
| |
| Mindre kampscene |
Våbnene er for det meste lavet af skumgummi og udskårne liggeunderlag, omviklet med søvlfarvet gaffatape eller en malet latexbeklædning. Udformningerne er fra det let sjuskede og effektive til det sublime kunsthåndværk. Et våben må ikke kunne anrette skade og gøre ondt. Er våbentjekkerne i tvivl om et givet våben, kan man opleve dem gokke hinanden med det under stor munterhed, hvorefter de som vinsmagere står og fornemmer eftervirkningen. Falder det ikke i nåde, smides det over i den store bunke med kasserede våben, hvorfra intet må hentes igen, før man går hjem. At komme igennem tjekket med sit dyrebare gummisværd første gang tænder mangen et lykkeligt smil.
Tillad en lille advarsel her: Man kan købe flotte våben i butikker og endda også i boder i nærheden af rollespillet - men de fleste af dem er om end flotte for hårde og bliver kasseret i våbentjekket. Spild ikke penge på det! Der er nogen, der tager andet end våben med. Brød for eksempel eller hjemmelavede lædervarer. Lidt forretning til at drive hobbyen med er jo ikke af vejen.
Mellem 250 og 500 børn fordeler sig i det store område og samler sig i grupper, der lever fra gang til gang. Nogen grupper opsuger alle og enhver, andre stiller krav til optagelsen. Det er af en eller anden grund populært at være en ork. Disse væsner, der er inspireret af Tolkien bøgerne, er grimme, grønne og grumme. Især de lidt mindre drenge, finder det fedt at male sig grønne i hovedet og gå besærk. At blive optaget i en ork-klan kræver dog, at man spørger først, lod det til. Grisjnok og hans fæller har organiseret sig selv og kan derfor selv lave deres regler for gruppen. Derved bevarer de kontrollen over sig selv og kan gå til og fra, som de vil. I selve legen, kan man også gå ud og ind af en rolle ved at sige koden »Off Game«. Dermed kan man skabe en parentes i handlingen og forklare sig eller sige fra over for andre.
Det kan være svært at bevare overblikket. Jeg spurgte Grisjnok en gang, hvem der vandt et af de meget store slag. Det var han ikke helt klar over. »Jamen, var du ikke med?«, undrede jeg mig. »Jo, men efter et så stort slag med mange mennesker, man ikke kender, kan det være farligt at spørge sidemanden, hvilken hær, han tilhører! Det kunne jo være han og andre i nærheden var fjender«.
| |
| Landskabet pragtfuldt til både at gemmes sig i og udkæmpe store slag i |
Efterhånden, som man går rundt, opdager man, at alt er regelstyret og slet ikke så kaotisk, som et kig ud over landskabet ellers kunne give indtryk af. Selvjustitsen er meget høj. Soldater & Røvere eller Indianer & Cowboy'der, som vi legede er langt mere kaotisk, konfliktskabende og voldeligt end Eiherjernernes '1. søndag liverollespil'. Der er drabelige kampscener, hvor officerernes råben og skrigen af ordrer og fornærmelser mod fjenden virker grove. Men disse officerer er faktisk meget hensynsfulde overfor den enkeltes evner og styrke. Disse knægte lærer nok selv ligeså meget eller måske mere end en spejderleder om at lede en gruppe under svære betingelser. Kæft trit og retning er fremmede begreber for et moderne barn, hvilket gøre ledelsen af en eventyrlysten hær til et meget vanskeligt job. Det hele er dog blot en leg, og ungerne har det skønt.
| |
| Et nydeligt adelspar med kostumerne iorden |
Der er piger med også. Der skal jo være nogle væne møer og smukke prinsesser, samt en kromutter og andet godt. Et lille citat i den anledning fra reglerne under 'Kys og Kærtegn': » Liverollespil og virkeligheden er to adskilte universer. Selvom du er forelsket i en fra parallelklassen, kan du sagtens gifte dig med jarlens vagtkaptajns datter, eller spille glædespige. Husk blot på, at bare fordi du har flettet fingre med elverfyrsten, er det ikke ensbetydende med, at han gider at snakke med dig uden for spillet. For at sikre alles personlige integritet, symboliseres al kønslig omgang, det være sig bryllupsnatten eller voldtægtsforsøg, med nakkemassage«.
Det virker trygt, men bygger naturligvis på tillid til deltagerne. Alle kan møde op på Vester Eng, og prøve om det er noget for en, før man melder sig ind. Der er instruktion for begyndere på stedet. Kontingentet er p.t. kr. 200 om året. Ungerne er så dejligt trætte bagefter. Husk madpakke, evt mobiltelefon og varmt tøj, samt instruktioner til at dække enhver situation - ganske som vi plejer.