Kristians blog

Tilløkk’, bette knægt
Han har gjort det godt. Nu er Jens Winther Jensen n

Tirsdag 10 februar 2009

Sjælland, Slagelse, Danmark


Ved ortopædkirurgisk afdeling Slagelse Sygehus, Sygehus Syd, Region Sjælland er der 2 stillinger som overlæge/afdelingslæge ledig til besættelse 1. april 2009 eller snarest derefter.

Ortopædkirurgi med fremtid i!

Ortopædkirurgi i velfungerende afdeling!

Ortopædkirurgi i udvikling!

Ortopædkirurgi med gode indtjeningsmuligheder!

Siger det dig noget ? så er du godt på vej til at blive overlæge/afdelingslæge ved ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus.

Afdelingen:
Ortopædkirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus er en del af ortopædkirurgisk afdeling Slagelse/Ringsted Sygehus, og tilknyttet Sygehus Syd, Region Sjælland.

Som led i Region Sjællands sygehusplan vil Slagelse Sygehus i fremtiden være et af Region Sjællands akutsygehuse. Der forventes etableret fælles akut modtageafdeling og der planlægges tilbygning og renovering for et millionbeløb i løbet af de kommende år. Hele akutområdet og beredskabet i Sygehus Syd vil i løbet af de kommende år blive ændret og der ligger således en stor udviklingsopgave, som afdelingens speciallæger forventes at deltage i. Samtidig ønskes alloplastikkirurgien styrket.

Afdelingen udfører elektive og akutte indgreb både under indlæggelse og ambulant. Der arbejdes i teams hvor lægerne arbejder inden for de nævnte interesseområder og der tilstræbes1 læge/1 patient princippet.

Udover Ortopædisk traumatolgi er afdelingens faglige profil knæalloplastik kirurgi og håndkirurgi. Knæalloplastik patienterne behandles efter Jointcare princippet.

Afdelingens faglige profil kan beskrives således:

Ortopædkirurgisk traumatologi, med 2500 akutte indlæggelser pr. år.

Knæalloplastikkirurgi inkl. udskiftnings alloplastikker med ca. 300 indgreb pr. år.

Regional håndkirurgisksektion med specialistfunktion med ca. 1000 indgreb pr år.

Der er til afdelingen tilknyttet:

for- og efterambulatorium med 17.000 besøg pr. år

50 stationære sengepladser fordelt på 4 afsnit, med tilknyttet læge teams.

Skadestue på Slagelse Sygehus og skadeklinik på Ringsted Sygehus, klinikken på Ringsted Sygehus er udelukkende bemandet med behandlersygeplejerske.

Afdelingen udgør en driftsmæssig fælles enhed med den elektive ortopædkirurgisk afdeling på Ringsted Sygehus, hvor der bl.a. foretages hoftealloplastik kirurgi og korsbåndsskirurgi, og allerede i dag er der udveksling af patienter og læger mellem de to geografier. Der kan træffes aftale om udetjeneste eller fastere tilknytning til én af geografierne.

I løbet af en årrække forventes en række andre fagområder inden for ortopædien at blive samlet på den ortopædkirurgiske afdeling ved Slagelse/Ringsted Sygehus.

Afdelingen er aktuelt normeret til 1 ledende overlæge, 14 overlæger, 7 mellemvagter og 3 læger i klinisk basisuddannelse, samt et antal eksterne læger til dækning af skadestuefunktionen. Herudover er der normeret 7 overlægestillinger på Ringsted Sygehus.

Den daglige ledelse varetages af den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske.

Vagtdækning:
Det traumatologiske beredskab vil bestå at én speciallæge og én mellemvagt i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt, samt én håndkirurgisk speciallæge i beredskabsvagt. Vagtbyrden tilstræbes at være min. 10 skiftet.

Afdelingen har ansvar for skadestuefunktionen, som på hverdage i dagtiden dækkes af yngre læger i klinisk basisuddannelse. I vagttiden og i weekends dækkes skadestuefunktionen af eksterne kompetente og erfarne læger med akutte kompetencer.

Funktionsområde:
Speciallægen vil primært blive beskæftiget i afdelingens traumesektion og alloplastiksektion efter aftale og vil blive indplaceret som henholdsvis overlæge eller afdelingslæge efter vurdering af kvalifikationer.

Overlægen/afdelingslægen varetager så vidt muligt i hele forløbet behandling af sine egne patienter.

Overlægen/afdelingslægen vil også skulle indgå i afdelingens uddannelses aktiviteter. Der er tilknyttet en uddannelsesansvarlig overlæge og reservelæge til afdelingen.

Overlægen/afdelingslægen deltager i undervisning af afdelingens personale.

Slagelse Sygehus indgår som en del af Storebæltsberedskabet og man skal forvente at indgå i den nødvendige øvelsesaktivitet.

Ansøgningen bedes udformet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om faglig bedømmelse af 25. juli 2005, indeholdende en fyldestgørende beskrivelse af de 7 kompetencer.

Ansøgning med mærket overlæge Slagelse Sygehus sendes til:

Slagelse Sygehus
HR afdelingen
Fælledvej 1
4200 Slagelse

Og skal være os i hænde senest torsdag den 26. februar kl.12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.

Om stillingen

Vi tilbyder dig


Dine kvalifikationer

Stillingerne ønskes besat med speciallæger i ortopædkirurgi med interesse og kompetence inden for traumatologi og/eller alloplastikkirurgi.

Overlægen/afdelingslægen skal kunne arbejde selvstændigt og aktivt indgå i afdelingen daglige drift, hvilket forventes at indbefatte selvstændige initiativer og gennemførelsen af disse i samarbejde med kollegerne og afdelingsledelsen.

Der må påregnes noget arbejde med it, idet afdelingen i udstrakt grad benytter sig af it-baserede løsninger.

Der arbejdes i tæt tværfagligt team, hvorfor der lægges vægt på fleksibilitet, gode mono- samt tværfaglige samarbejdsevner, ligesom der forudsættes en positiv vilje til at følge og understøtte de beslutninger, der tages i ledelsessystemet.

Yderligere informationer

Yderligere oplysninger, herunder stillings- og funktionsbeskrivelse, samt indgåede aftaler med FAS, om stillingerne fås ved henvendelse til ledende overlæge Peter Bernt, Slagelse Sygehus, tlf. 58 55 97 00, e-mail: pmbe@regionsjaelland.dk

eller:

afdelingsleder Niels Pedersen, Slagelse Sygehus, tlf. 58 55 97 01, e-mail: npr@regionsjaelland.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

I forbindelse med overholdelse af behandlingsgarantien, ønsker Sygehus Syd at øge antallet af ortopædkirurgiske indgreb på Ringsted Sygehus. Der vil være mulighed for speciallæger ansat ved Slagelse Sygehus at indgå i dette arbejde.

I den forbindelse er der indgået aftale om resultatløn med FAS, der giver mulighed for ekstra indtjening, afhængig af indsatsen, svarende til ca. 40.000 - 120.000 kr. årligt.

Der er ligeledes indgået aftale med FAS, der giver mulighed for, på frivillig basis, at indgå i internt vagtbureau med henblik på dækning af vagter på henholdsvis Næstved Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus.

Publiceret: 2009-02-05

Ansøgningsfrist: 2009-02-26

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Pneumokok-vaccination begrænser meningitistilfælde hos ældre

Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Berlin- sentralt flott 3 roms i Berlins beste strøk (Övriga länder)
Oprettet: 2009-02-09
 
 
PÃ¥ jobbet

Traume- og Alloplastiksektionen på ortopædkirurgisk afdeling, Slagelse Sygehus søger overlæger/afdelingslæger
Sjælland, Slagelse,

Introduktionsstilling ved Hjertemedicinsk Afdeling B
Syddanmark, Odense,

Tung Sales Leader (Cardiology) søges!
GE Healthcare Clinical Systems, Brøndby,

Professor med særlige opgaver inden for forskning i nyremedicin
Syddanmark, Odense,

Århus Universitetshospital, Skejby søger administrationschef
Århus Universitetshospital, Skejby,

Research position in pharmacoepidemiology
Statens Serum Institut,

Er du en god kollega? så søger vi netop dig
Glostrup Hospital,

Hospitalsspecialist til Region Sjælland og Region Hovedstaden
AstraZeneca,

0-nedsættelse i Region Nordjylland
Region Nordjylland, Aalborg/Mou,

Gentofte Hospital søger to dynamiske vicedirektører
Gentofte Hospital,

Chef for Livsstilscenter Steno Diabetes Center
Steno Diabetes Center, Gentofte,

Centerchef
Danske Privathospitaler, Hørsholm,

Speciallæger og sygeplejersker til England
Scanloc, England,

Lægesekretær til Hæmatologisk afdeling R, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, THG
Midtjylland, Århus

Vikar for sygeplejerske - Medicinsk afdeling M - dialyseafsnittet
Midtjylland, Randers

Introduktionsstilling ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG
Midtjylland

De Vestdanske Friklinikker søger souschef til Friklinikkens sengeafsnit på Give Sygehus
Midtjylland

Lægesekretær, til Hæmatologisk afdeling R, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, THG
Midtjylland, Århus

Reservelæge til Thoraxkirurgisk Sektion
Midtjylland

Sygeplejersker, frit valg
Midtjylland, Horsens