Kristians blog

Hvem er mest sexet?
Københavnere køber flere kondomer, potensmidler og

Lørdag 28 marts 2009

 

Region Nord ønsker at kunne optage lægestuderende fra september 2010, for at afhjælpe den store lægemangel i regionen. Men Lægeforeningen og FADL siger nej til ny lægeuddannelse i Aalborg

Region Nord ønsker at kunne optage lægestuderende fra september 2010, for at afhjælpe den store lægemangel i regionen. De mener, at de vil kunne skabe en uddannelse på højde med de eksisterende.

Hos lægeforeningen er man dog betænkelig ved forslaget.

»Vi mener ikke, at der skal være flere lægeuddannelser, for det spreder kompetencerne ud i landet, og vi er simpelthen bange for kvaliteten af uddannelserne, hvis det sker,« siger Jens Winther Jensen, formand for lægeforeningens bestyrelse.

Også Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) tvivler på, at det i Aalborg vil være muligt at skabe en uddannelse af tilstrækkelig høj kvalitet.

»En ordentlig lægeuddannelse kræver mange forskellige kapaciteter, der kun kan findes centralt. Derudover kræver det, at de studerende introduceres for forskning på højeste plan, hvis vi også i fremtiden skal have uddannet de bedste læger,« siger Kristian Kraglund, formand for FADLs Uddannelsespolitisk Udvalg.

Nedværdigende
FADL mener også, at forslaget er udtryk for et nedladende syn på de medicinstuderende.

»Argumentet for at Region Nord skal have en selvstændig uddannelse er både nedværdigende og forfejlet. Man tror ikke, at andre ønsker at være i Nordjylland end nordjyder, og at de ikke vil tage 'sønden-fjords' i nogle år for at uddanne sig. Det er simpelthen nedværdigende! Også for det nordjyske sundhedsvæsen, da der ikke stilles tillid til at sygehusene vil kunne præsentere tilbud der er attraktive for studerende fra de eksisterende uddannelsessteder,« siger Kristian Kraglund

Han peger på, at der i dag eksisterer et velfungerende samarbejde mellem Århus Universitet og Aalborg Sygehus omklinikpladser. Ifølge ham, er det her, at Aalborg Sygehus bør gøre en indsats. Hvis de viser sig som en attraktiv arbejdsplads, får lægerne automatisk lyst til at blive.

»Regionerne bør basere deres indsats på at vise de bedste sider frem til både de studerende og de færdige læger, så de får lyst til at blive. De bør ikke oprette små, lokale lægeskoler, der kun uddanner lokalbefolkningen,« siger Kristian Kraglund.

Lægeforeningen påpeger, at oprettelsen at et nyt fakultet vil medføre, at man enten tager studerende fra de andre uddannelser, eller at man øger optaget.

»Skal optaget øges, opfordrer vi til, at det sker på de allerede eksisterende uddannelsessteder,« siger Jens Winther Jensen.

Gurli Kløvedal
gk@dagensmedicin.dk
 

Skriv en kommentar

Dagens Medicin henvender sig til ansatte og andre med en faglig tilknytning til sundhedssektoren. Kommentar-funktionen på vores hjemmeside er derfor beregnet til meningsudveksling mellem disse sundhedsprofessionelle. Kommentarer kan i øvrigt blive citeret i den trykte udgave af Dagens Medicin.

 

Navn

Stilling

Arbejdssted

E-mail-adresse

Kommentarer

Indsendt af Hanne Hulgaard , læge , lægehuset i Vodskov - Nordjylland 13:32, 22 marts 2009
Planøkonomisk? Mange yngre læger ønsker at blive i Århusområdet fordi de har etableret sig der under deres studietid, også selvom der findes attraktive muligheder andetsteds. Ved at uddanne læger i Ålborg er der grund til at formode at de tilsvarende vil etablere sig i Nordjylland, sådan at man netop undgår uønsket "pisk" og tvang mod yngre læger og deres familie - for tvang skal undgås - det kommer der intet positivt ud af. Selvfølgelig skal det ikke være en "billig udvej" istedet for at gøre arbejdsforholdene attraktive - arbejdsforhodene skal være attraktive- og det er de også rigtig mange steder heroppe. Men for mange tæller tilknytningen til Århusområdet altså mere og det bliver vi nød til at forholde os til. Den nordjyske befolkning mangler læger og vil blive ved med det mange år fremover, hvis ikke der gøres noget ved det. I nordjyske stifttidende kunne vi forleden læse at Nils Lauge Johannesen er bekymret for " reaktionen fra Aarhus Universitet. Siden 2003 har Aalborg Sygehus været universitetshospital i nært samarbejde med universitet i Århus: - Skrækscenariet vil være, at Aarhus Universitet opsiger det samarbejde. Så forudser jeg, at mellem 10 og 30 speciallæger og professorer vil rejse fra regionen, og det vil være en dyr vidensflugt, vurderer lægeformanden. Han har svært ved at forestille sig et samarbejde mellem de to universiteter om at uddanne læger på Aalborg Sygehus: - Jeg tror ikke, at man nogen steder i verden kan finde universiteter, der ikke vil mundhugges i den situation. Universiteterne ligner efterhånden virksomheder, der konkurrerer, og ikke længere institutioner med et overordnet samfundsmæssigt mål" Så tilbage til det planøkonomiske - der er tilsyneladende nogen, der har andre dagsordner end at læger skal uddannes til at dække behovet hos befolkningen - og ikke for lægernes egen tilfredsheds skyld. Jeg gad iø vide om Århus spurgte Ålborg om lov da de etablerede en uddannelse i medicin med industriel specialisering....
Indsendt af Mikkel Gybel, Læge, 10:09, 22 marts 2009
Nu synes jeg, at det er udtryk for en ubehagelig plan'økonomisk' tænkning, at tro, at der per automatik kommer flere praktiserende læger, når der bliver uddannet flere læger. Principielt er jeg tilhænger af endnu en lægeuddannelse, har bestemt heller ikke nogen grund til at tro, at den skulle blive ringere end de eksisterende (som ikke nødvendigvis er noget at råbe hurra for!) - tværtimod kunne en ny uddannelse ganske givet tilføre noget nyt til standen, som også SDU har gjort det med anderledes studieordning og optag. At man med endnu en uddannelse tror, at man kan tvinge læger til Nordjylland mener jeg derimod er fuldstændig forfejlet og arrogant - gør dog istedet for noget godt for studerende og yngre læger, så de får lyst til at være der istedet for altid kun at tænke i pisk! det er blevet en ubehagelig tendens, at man bruger tvang som en nem og billig udvej til at få sine planer igennem uden tanke på dem der tvinges og måske i særdeleshed deres familier...
Indsendt af Hanne Hulgaard, Prakisrende læge , Lægehuset i Vodskov 09:22, 22 marts 2009
»Regionerne bør basere deres indsats på at vise de bedste sider frem til både de studerende og de færdige læger, så de får lyst til at blive«. – Jeg er ubetinget enig i at Nordjylland skal kunne præsentere tilbud der er attraktive for studerende og yngre læger, men jeg mener ikke det er tilstrækkeligt. Jeg har som praktiserende læge og almen medicinsk uddannelseskoordinator gennem en længere årrække undervist turnuslæger og kommende alment praktiserende læger. Mange yngre læger vælger at pendle til Århus for senere at vende tilbage til Region midt – også i tilfælde hvor de har udtrykt stor tilfredshed med at arbejde i Nordjylland. En væsentlig årsag hertil er stort udbud af stillinger i Region Midt samt større tilknytning til Århus, hvor de har studeret og etableret sig med netværk mm. Dårlige uddannelsesforhold i Region Nord spiller givetvis også en rolle - jeg er bl.a. via Yngre Lægers orienteret om klager over arbejdsvilkår specielt i sygehusregi. Det må der nødvendigvis rettes op på, men det løser næppe problemet med lægedækningen. Såfremt Aalborg Universitet opnår godkendelse i Akkrediteringsrådet, er der vel næppe grund til at være bange for uddannelsens kvalitet. Kompetencer og kapaciteter er jo ikke noget statisk – der er mulighed for at der opstår nye og at de kan indgå i dynamisk samarbejde med de eksisterende til gavnlig udvikling for uddannelsen. Min datter læser medicin i Aarhus - mit indtryk er at der er sket meget lidt fornyelse i læringsmetoder, hvor stoffet kun i ringe grad sættes i relation til hvad det senere skal anvende stil - her kan let jeg forestille mig at en uddannelse i Aalborg med tradition for problembaseret læring kunne bidrage til en kvalitetsberigende udvikling. Formand for nordjysk lægeforening Nils Lauge Johannesen frygter uddannelse til arbejdsløshed. I Rapport fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nov. 2008, "Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen" - fremgår at vi i Region Nord har færrest antal praktiserende læger pr. indbygger - og det bliver vel at mærke kun værre - i 2020 forventes 53 færre læger (fra 357 i 2008 til 304 i 2020 - jf s. 68 i rapporten) - altså ikke ligefrem udsigt til arbejdsløshed, hvis man vælger almen praksis. Inden for almen praksis er der ingen væsentlige problemer med uddannelseskapaciteten, tværtom findes gode uddannelsessteder som i mange år ikke har kunnet få uddannelseslæger. Så jeg håber meget på en lægeuddannelse i Aalborg - både fordi jeg mener vi har behov for flere læger i Regionen og fordi jeg tror det kan være berigende for medicinuddannelsen. Held og lykke med det!
Indsendt af Frank Weyhe, Direktør & cheflæge, Den Private Lægevagt 00:09, 20 marts 2009
Jeg synes nu, at det vil være en god idé med en lægeuddannelse i Aalborg - gerne med rent kvote 2 optag. Så kan det da være, at vi får fjernet bare en lille bitte smule af lægers selvtilstrækkelighed. - Frank Weyhe.

Annonce:

 

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Kan keramiske filtre lave drikkevand ud af forurenet vand?

Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Skagen (Danmark)
Pris: 3500-6500 | Oprettet: 2009-03-27
 
mar

Kalender

Fortæl os om kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren

03Patientsikkerhed og sygehusbyggeri
formål med dagen er dels at formidle den nyeste viden om sygehusbyggeri dels at se på konkrete eksempler,...

03Landskonference om krop og psykiatri i Odense
Med Kroppen og fysisk aktivitet som omdrejnngspunkt byder årets program på foredrag af psykolog Susanne H...

05Rehabilitering – sammenhæng og samarbejde
En national konference om rehabilitering, som sætter fokus på perspektiver for rehabilitering i Danmark....

Se hele kalenderen
 
PÃ¥ jobbet

Engageret og ambitiøs Produktchef Enteral Ernæring
Fresenius Kabi, København,

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger en overlæge til Psykiatrisk Afdeling
Dronning Ingrids Hospital, Nuuk,

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger overlæge til ortopædkirurgisk afdeling
Dronning Ingrids Hospital, Nuuk,

Medical Safety Advisor
Lundbeck,

Erfaren business developer/technology transfer manager
Aarhus Universitet,

Wavelength International recruits medical professionals
Wavelength International, Australia or New Zealand,

Ledende overlæge, Reumatologisk Afdeling
Glostrup Hospital,

Business Development - Account Manager - Sjælland
Roche Diagnostics,

Læge til tværfagligt rehabiliteringsteam i Nordjylland
KIApro, Nordjylland,

Specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi (hospitalsodontologi) ved Århus Universitetshospital,
Midtjylland, Århus,

Bioanalytiker/sygeplejerske, Klinisk Immunologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg
Midtjylland, Viborg,

Sygeplejersker til Samsø Sygehus
Midtjylland, Samsø,

Hospice Djursland søger sommerferievikarer for sygeplejerskerne
Midtjylland, Rønde,

Overlæge med ansvar for artroskopisk knækirurgi og idrætstraumatologi ved Ortopædkirurgisk afdelin g
Midtjylland

Reservelæge, introduktionsstilling, Anæstesi/Operationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg
Midtjylland

Sygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg
Midtjylland

Sygeplejerske søges til højtspecialiseret neurorehabiliteringsafsnit, sensomotorisk klinik.
Midtjylland

Vikar for reservelæge ved afdeling N søges i perioden 01.06. - 31.08.09
Midtjylland

Introduktionsstilling - anæstesiologisk afdeling.
Midtjylland, Horsens

Overlæge overenskomstansat, Neurologisk afd, Neurohabilitering, Regionshospitalet Skive
Midtjylland