Stærke patienter vil ikke høre mere vrøvl

I Højesteret sidder en mand midt i 40’erne. Tidligere arbejdede han som tømrer, men i dag er han førtidspensionist, fordi han på grund af nervelæsioner i arme og ben ikke kan holde på et værktøj. Nervelæsionerne er et uheldigt resultat af en operation, hvor han fik fjernet et stykke af tyktarmen og efterfølgende fik tarmen lagt tilbage igen. Patientforsikringen har afvist, at han skulle have erstatning. Den afgørelse har både Patientskadeankenævnet og Østre Landsret tilsluttet sig.

Højesteret er sidste håb for, at han kan blive tilkendt erstatning.

Den 44-årige ekstømrer er langtfra den eneste patient, der har valgt at fortsætte sin kamp for erstatning gennem retssystemet. Patientskadeankenævnet, som behandler klager over afgørelser fra Patientforsikringen, har oplevet en markant stigning i antallet af verserende retssager mod nævnet.

Afgørelserne vedrører erstatning til patienter, der er blevet påført en skade i forbindelse med behandling. Det gælder alt fra skader, der skyldes fejloperationer, til ventetider.

I 2003 blev 53 retssager anlagt mod Patientskadeankenævnet. Det tal var i 2008 steget til 86. Udviklingen har været støt stigende siden 2003, hvor antallet af retssager var 53.

Større opmærksomhed
Hos Patientskadeankenævnet ser man flere mulige forklaringer på, at antallet af retssager er steget, siger chefkonsulent Camilla Hammer.

»Vi får flere sager i takt med, at Patientforsikringen får flere sager. Derudover tror jeg, at folk er blevet mere opmærksomme på, at de kan klage,« siger hun.

I 2007 modtog Patientforsikringen i alt 5.750 anmeldelser efter klage- og erstatningsloven. Heraf udgjorde 5.416 anmeldelser skader i forbindelse med behandling eller undersøgelse. Det er en stigning på cirka 12 pct. i forhold til 2006.

1. januar 2007 trådte domstolsreformen i kraft. Den indebærer, at sager mod Patientskadeankenævnet som udgangspunkt skal anlægges ved byretten, hvor landsretten tidligere var første instans.

Og fordi det kan virke mindre overvældende at gå i byretten end i landsretten, kan det også være årsag til flere retssager, forklarer Camilla Hammer. 

Stærkere patienter
Direktør Morten Freil fra Danske Patienter medgiver, at en årsag til, at antallet af sager mod nævnet er steget, er, at patienterne er blevet stærkere og mere opmærksomme på deres rettigheder. Men det er ikke den væsentligste årsag.

»Den primære årsag er, at sundhedsvæsenet er blevet mere presset, samtidig med at man udsteder garantier, eksempelvis ventetidsgarantier. Vi støtter varmt garantierne, men vi ser også, at man ikke magter at overholde dem, og vi ser, at der er en massiv mangel på sundhedspersonale. Det betyder, at man ikke kan overholde de garantier, man stiller, og det betyder også, at der sker flere fejl i sundhedsvæsenet,« siger Morten Freil.

Henrik Krebs er advokat for den tidligere tømrer. Det er ikke første gang, han bringer en sag i Højesteret. Og han forstår, at flere patienter fortsætter deres rettergang i retssystemet.

»Patienterne har krav på erstatning, og så følger vi sagerne til dørs. Hvis der skal slås en praksis fast, så er det Højesteret, der skal fastsætte de generelle regler,« siger Henrik Krebs.

Selv om antallet af retssager mod Patientskadeankenævnet er steget de seneste år, har det ikke medført, at flere sager er faldet ud til patienternes fordel. I 2007 blev 74 retssager afsluttet. Af dem blev 50 hævet af parterne, hvilket oftest skyldes, at nye oplysninger i sagen har ført til et forlig. 24 retssager endte med en domstolsafgørelse, og her blev Patientskadeankenævnet frifundet i 18 sager.

En onsdag i marts 2009 ender sagen for tømreren, som sagerne er endt flest. Med ordene ’thi kendes for ret’ stadfæster Højesteret dommen fra landsretten, og han bliver ikke tilkendt erstatning.