Kristians blog

Alt ved det gamle
En ny version af sundhed.dk har set dagens lys - me

Tirsdag 7 april 2009

De gør det igen og igen – de praktiserende læger. De kører ud i nattens mulm og mørke på bagsædet af en taxa for at passe landets patienter; selvfølgelig efter normal arbejdstid.

Læger er ikke underlagt retningslinjer vedrørende ’hviletidsbestemmelser’, ’maksimalt antal arbejdstimer’, ’planlagte pauser’, ’arbejdsmiljøvurderinger’ eller andre fagligt organiserede finurligheder. Praktiserende læger er organiseret i landets nok mest intetsigende fagforbund (PLO), langt overgået af skraldemændenes forbundskæmpere i effektivitet!

Lægevagten især er et kapitel for sig. Her tilbyder de praktiserende læger deres faglige ekspertise i aften- og nattetimerne efter en lang arbejdsdag i deres klinik. Faciliteterne i vagten spænder lige fra sygeplejerskebemandede topmoderne klinikker på sygehusene til en ensom læge i kælderen på Kjellerup Sygehus, udstyret med en overfaldsalarm, som måske virker.

Kørevagterne er efter oprettelsen af taxaordningen blevet velfungerende rent logistisk, men med en fuldstændig håbløs honorering. Besøgstaksterne svinger mellem 244 kr. pr. besøg og det svimlende beløb af 298 kr. pr. besøg. Denne honorering er helt uanstændig og utidssvarende, idet vagtindtægten jo givetvis er afhængig af en meget svingende efterspørgsel. En sovedag efter nattevagt betyder et indkomsttab for lægen – og ikke at forglemme 25-30 patienter, som ikke kan tilses. Den mistede indtjening skal jo som minimum dækkes af den kørte otte timers nattevagt!

Hvem vil stille sin specialviden til rådighed for 48 kr. i timen midt om natten? Det vil de praktiserende læger, som er universitetsuddannede med landets længste uddannelse. Beløbet her er helt ægte – oplyst fra en kollega i Randers, som kørte ét besøg den pågældende nat, hvilket med kørselstillæg beløb sig til 385 kr. før skat! Lægen var til rådighed i otte timer, med indtægtstab den efterfølgende dag samt manglende patientpleje af 25-30 patienter!

Læger er en gruppe af intellektuelle universitetsuddannede mennesker, som sammenligner sig med advokater, revisorer og tandlæger på baggrund af uddannelsesniveau. Hvordan ser det ud for andre faggrupper på natarbejde? Til sammenligning kan det oplyses, at en vvs-montør på vagt får 1.000 kr. for at starte bilen + en timetakst på 750 kr. + moms. Låsesmeden får minimum 700 kr. pr. besøg for sin ekspertise midt om natten. Tandlægernes fagforbund har vist heller ikke sovet i timen…

Advokaten og revisoren får en timetakst på 1.500 til 2.000 kr. – i dagtiden vel at mærke!

Regionerne må vågne op. De praktiserende læger må vågne op. Vi bliver nødt til at boykotte denne totalt uværdige behandling og udnyttelse af en tilsyneladende apatisk gruppe læger, som blot føjer sig, fordi de ikke kan finde ud af at stå sammen. Skraldemændene kan sige STOP! Hvorfor kan lægerne ikke?

Vi bliver nødt til at stå sammen og nægte at køre lægevagt, før forholdene er i orden! Skal vi frasige os vagtforpligtelsen? Hvad skal der ske? Kravene til almen praksis stiger: Der er forslag om stigende normtal fra 1.600 til 2.000 patienter, klinikkerne skal have aftenåbent og endog være åbne skadestuer samt have funktioner i form af kol- og diabetesambulatorier. Skal vi så også passe vagten? Ikke under de arbejdsforhold og ikke til den løn – aldrig!

Det er ikke nogen hemmelighed, at de praktiserende læger er en effektiv og billig arbejdskraft for det danske sundhedsvæsen. Der er heller ingen tvivl om, at de praktiserende læger føler sig tiltagende presset af regionerne til at varetage multifunktionelle opgaver, som blot trækkes ned om ørerne på dem.

Hvordan skal vi i fremtiden kunne rekruttere nye læger til en branche, som præges af stigende frustration? Husk på, at det overvejende vil være kvinder, der vil dominere vores fremtidige lægegruppe!

Skal vi tænke helt anderledes og alternative modeller for primærsektoren? Vi bliver nødt til at gøre almen praksis attraktiv for de kommende generationer, før det er for sent. Vi kan jo alle se tendensen i yderområderne. Der skal være rimelige og tidssvarende arbejdsforhold og aflønning. Alt andet er helt uacceptabelt! Man kunne jo få den tanke, at sundhedsvæsenets administratorer slet ikke værdsætter eller forstår det enorme ansvar, der hører til den lægefaglige hverdag? Læger arbejder ’kun’ med mennesker og ikke med regnskaber! Er det da slet ikke tankevækkende, at læger er en af de faggrupper med den største selvmordsprocent?  

Af Kristin Kristiansdottir, praktiserende læge, Randers

Skriv en kommentar

Dagens Medicin henvender sig til ansatte og andre med en faglig tilknytning til sundhedssektoren. Kommentar-funktionen på vores hjemmeside er derfor beregnet til meningsudveksling mellem disse sundhedsprofessionelle. Kommentarer kan i øvrigt blive citeret i den trykte udgave af Dagens Medicin.

 

Navn

Stilling

Arbejdssted

E-mail-adresse

Kommentarer

Indsendt af Jes Krarup, praktiserende læge, Auning 20:44, 5 april 2009
Kære Kristin. Flot skrevet - jeg kunne ikke sige eller skrive det bedre selv. Som du ved er jeg også nynedsat praktiserende læge og ER ophørt med lægevagt pr. 1/1 2009 fordi jeg rent ud sagt ikke gider at være til grin længere. Jeg har under min udannelse haft lægevagtsydernummer i både det gamle Nordjyllands amt og Ringkøbing amt - altså er det at bestille noget ikke fremmed for mig. MEN - når man er selvstændig og skal give sygeplejerskerne fri efter en nattevagt, med en LATTERLIG lav omsætning - ja, så er det penge ud af vinduet. Det er slut nu! ps. Jeg er 36 år, så det lover ikke godt for fremtiden!!!!
Indsendt af Tom Buur, Overlæge, dr.med., Nyremed. Afd., Aalborg Sygehus 15:59, 3 april 2009
En nær ven og kollega kørte i vores dage som yngre læger vagtlæge i Københavnsområdet. En nat blev han tilkaldt til en amerikansk kvinde, som havde fået et ildebefindende på et hotel. Hun var ikke dækket af den danske sygesikring, så han skrev en regning af samme størrelse som den sædvanlige takst og rakte den til kvinden. Hun kiggede mistroisk på beløbet og udbrød: "That's ridiculous. I insist on paying at least twice that ... " Hun var åbenbart vant til at betale mere for lægelige ydelser.
Indsendt af Henrik Keller, prakt. læge, Kastrup 14:14, 3 april 2009
Jeg kører (bl.a.pga af de i indlægget nævnte årsager) ikke mere lægevagt. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig, at læger finder sig i mange urimeligheder, som andre faggrupper ikke ville finde sig i og, at vores fagforening sjældent gør noget. Hvad angår lægevagt er der f.eks i Københavns området den bestemmelse, at udeblivelse fra vagten koster en bod på kr 3000. Fint nok, men hvis en vagtlæge bliver syg/kommer til skade, er han/hunforpligtet til selv at finde en afløser. Hvis dette ikke er muligt, kan det koste en bod på 3000 kr. Der er nok ikke mange andre faggrupper, der ville acceptere en bod på 3000 kr ved sygdom. Lægevagtsledelsen bekræftede, at bestemmelsen skulle tolkes sådan. Jeg kontaktede derfor for 4 år siden Lægeforeningen ang. dette, men de kunne slet ikke se, at der var noget problem og ville heller ikke blande sig i sagen. Vedr aflønningen skal man også huske på, at den er incl.alt. Der kommer f.eks ikke feriepenge oveni. Samtidig har lægerne hidtil (jeg ved ikke om de fortsat gør det) skulle betale en del af lægevagtens drift. Kunne man forestille sig, at en f.eks en DSB-lokomotivfører skulle betale en del af udgifterne til at holde toget kørende? Nej vel.
Indsendt af Kim Villadsen, studerende , ålborg 12:57, 3 april 2009
Synes det er meget velformuleret ovenstående. Og det er jo ikke kun PLO der som fagforening er en gruppe af lemminger. De ovennævnte hviletidsbestemmelser mv. hvordan kan det være at de er så skrappe for buschauffører og ikke for læger som kan præstere at stå og operere i døgndrift 2 døgn i træk nogle steder 3! Hvorfor er der ikke krav om 8 timers arbejde til læger?
 

En usandhed bliver ikke mere sand af, at den gentages

Kræftbehandling: Historien om stereotaktisk strålebehandling er et eksempel på, at man bør introducere nye behandlinger som led i kliniske forsøg
Læs mere | 3 april | Kommentera
 

Undgå katastrofen

Lægemangel: Det er nu, der skal hand-les for at bevare vort unikke familielægesystem
 

Annonce:

Konkurrenceforvridning med regionale støttekroner

Praksiskøb: Jeg kan som nystartet læge se frem til en stram økonomi, mens de etablerede har snablen nede i regionens kasse
Læs mere | 27 mars | Kommentera
 

Den nye patient-underklasse

Sundhedsforsikringer: Lægepatient forholdet ændres på et liberalt marked til et sælger-kunde forhold, hvor der er penge mellem parterne
 
 

Købers marked

Praksissalg: PLO bør hjælpe med at holde prisen oppe på lægepraksis

Territorialkrig er stærkt overdrevet

Opgaveglidning: Dansk Medicinsk Selskab bakker op om sygeplejer-skernes ønske om specialuddannelse

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Kan keramiske filtre lave drikkevand ud af forurenet vand?

Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Andalusien, Gualchos (Övriga länder)
Pris: fra 1.800 pr. uge | Oprettet: 2009-03-31
 
apr

Kalender

Fortæl os om kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren

20- 22 2009's konference om fremtidens hospitalsbyggeri
Regeringen har afsat 25 milliarder til byggeri af sygehuse de næste 10 år. Derfor indbyder vi til en sto...

20- 22 konference om fremtidens hospitalsbyggeri
15 milliarder fordelt - 10 mere er på vej til de danske hospitaler. Den 20.-21. april 2009 slår konferenc...

23- 24 Danske Regioners Generalforsamling 2009
Generalforsamlingen er åben for delegerede, medlemmer af Folketinget, borgmestre og øvrige inviterede gæster....

Se hele kalenderen
 
PÃ¥ jobbet

Lægesekretær søges til kirurgisk sengeafsnit
Glostrup Hospital,

In Vivo Pharmacologist
Novo Nordisk,

Læger søges til udførelse af helbredsundersøgelser
Danske Lægers Sundheds Service, Hele landet,

Overlæge i Lænke-ambulatorierne
Lænke- ambulatorierne, København,

Overlæge til Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice (18,5 timer).
Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice, Hellerup,

En oplevelse for livet - Kirurgisk eller medicinsk sygeplejerske i Grønland
Dronning Ingrids Hospital, Nuuk,

Engageret og ambitiøs Produktchef Enteral Ernæring
Fresenius Kabi, København,

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger en overlæge til Psykiatrisk Afdeling
Dronning Ingrids Hospital, Nuuk,

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger overlæge til ortopædkirurgisk afdeling
Dronning Ingrids Hospital, Nuuk,

Erfaren business developer/technology transfer manager
Aarhus Universitet,

Wavelength International recruits medical professionals
Wavelength International, Australia or New Zealand,

Ledende overlæge, Reumatologisk Afdeling
Glostrup Hospital,

Læge til tværfagligt rehabiliteringsteam i Nordjylland
KIApro, Nordjylland,

Specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi (hospitalsodontologi) ved Århus Universitetshospital,
Midtjylland, Århus,

Sygeplejerske søges til afdeling M2, Regionshospitalet Silkeborg d. 1/5 2009
Midtjylland, Silkeborg

Specialeansvarlig sygeplejerske til medicinsk sengeafsnit P7
Midtjylland, Horsens

Sygeplejersker til Medicinsk sengeafsnit P7, Geriatrisk team
Midtjylland, Horsens

Introduktionsstilling ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Sygehus, NBG
Midtjylland, Århus

Sygeplejersker til Medicinsk sengeafsnit P7, Gastroenterologisk Team
Midtjylland, Horsens

Introduktionsstilling ved Radiologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Midtjylland, Århus