Kristians blog

En kajeryster til regionerne
2008 blev et gruopvækkende år for regionerne. Desvæ

Torsdag 8 januar 2009

Professor, dr.med. Erik Juhl skal nok passe på med at blive alvorligt syg, næste gang han er i Sydsjælland. Vestjylland er heller ikke anbefalelsesværdigt - eller Nordsjælland, for den sags skyld.

Efter gårsdagens offentliggørelse af regeringens ekspertpanels rapport om fremtidens sygehusvæsen vil det ikke være tilrådeligt. I over et år har professoren og hans udvalg af eksperter arbejdet med at finde ud af, hvordan regeringens gave på foreløbig 15 mia. kr. til sygehussektoren skal fordeles, og nu er det givet, at regionernes planer for Sjælland, Vestjylland og Nordsjælland får den kolde skulder.

Juhls ekspertudvalg har helt konsekvent valgt at belønne de planer, der giver størst effekt for pengene. Efter devisen ’Har du handlekraft, kan du få, har du ingen, må du gå’ favoriseres regioner, der agter at samle behandlingerne på færre og stærkere sygehuse.

Det er der kommet meget gennemarbejdede og forbløffende konsekvente anbefalinger ud af. Her skærer eksperterne virkelig ind til benet af regionernes sygehusplanlægning. Det er udiplomatisk, kontant og visse steder direkte muntert, som regionerne tages ved vingebenet for deres manglende mod.

På papiret er der naturligvis alene tale om en indstilling til regeringen. Formelt set skal der bare tænkes om anbefalingerne. Men reelt er der formentlig tale om et fait accompli. Udvalget har – ud over eksperterne – haft Finansministeriet, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner ind over sit arbejde, og der er al mulig grund til at tro, at forvaltningens vigtigste spillere har afstemt planen med deres bagland.

Der er med andre ord stor sandsynlighed for, at anbefalingerne vil blive ført ud i livet. Modellen kender de fleste fra Lars Løkke Rasmussens regeringstid i Sundheds- og Indenrigsministeriet. Nedsæt en kommission, forlang ro, så den kan arbejde uforstyrret, fremlæg den, og husk at nævne, at nu skal konklusionerne overvejes grundigt. Dermed er debatten effektivt dræbt. Efter nogen ventetid kan regeringen som et lyn fra en klar himmel ophøje anbefalingerne til lov.

Hårdest er udvalget ved Region Sjælland, der nu ligger, som man har redt. Imod al logik og Sundhedsstyrelsens anbefalinger valgte regionsformand Kristian Ebbensgaard (V) og hans kolleger i regionsrådet at fastholde alle sygehusmatriklerne i sin plan. Nu får de deres straf – Erik Juhl og eksperterne dumper simpelt hen deres plan. Regionen er blevet spist af med 1,3 mia. kr. Deraf er langt den største andel oven i købet reserveret til en modernisering på det psykiatriske område. Resten, sølle 300 mio. kr., går til regionens egentlige sygehusplaner.

Det er nul og niks. Men politikerne bærer skylden.

Region Hovedstaden havde sat næsen op efter at få 2 mia. kr. til at bygge Hillerød Hospital om, så der kan skabes en fælles akutmodtagelse. Men den plan er ifølge Erik Juhl-udvalget ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Oversat til dansk får Vibeke Storm Rasmussen at vide, at der skal lukkes flere nordsjællandske sygehuse, hvis man vil have penge fra regeringen. Regionens ombygningsplaner for Gentofte og Glostrup får også fingeren.

Der bliver med garanti også dyb skuffelse i Vestjylland. Der skulle bygges et gigantisk hospital i Gødstrup, men det synes ekspertudvalget er dumt. I stedet skal Bent Hansen (S) satse på en udbygning af Herning Sygehus – og dermed skærer udvalget igennem i den vestjyske sygehusdebat.

Efter Erik Juhl-rapporten står det klart, hvor Danmark skal satse. Rigshospitalet får sit ønske opfyldt om en ny nordfløj. Men endnu vigtigere: Rigshospitalet udnævnes formelt til landets førende hospital. Behandlinger, der kun skal udføres et sted, skal udføres af Rigshospitalet. Det nye universitetshospital i Skejby får også fuld opbakning – hvis behandlinger skal udføres to steder, så bliver Skejby stedet.

Så er den hakkeorden lagt fast, og det er på mange måder modigt og befriende – og rigtigt. Det er måske det bedste ved rapporten. Den fører til en længe savnet entydighed i det danske sygehusvæsen. Sygehusenes evindelige kamp mod hinanden kan muligvis aflyses, så kræfterne kan bruges mere konstruktivt.

Der betrædes nye stier med Erik Juhl-udvalgets indstillinger. Her sætter centralmagten sig tungt på regionernes ret til at disponere regionalt. Erik Juhls anbefalinger er knyttet til helt firkantede krav om f.eks. enestuer.

Visse steder i rapporten er udvalget direkte hånligt over for regionernes regime. Kapitlet om fremtidens sygehusstruktur indledes med ordene »Fremtidens sygehusvæsen skal drives professionelt«. Men hvad er så det nuværende udgangspunkt?

Derfor er denne rapport endnu et søm til regionernes ligkiste, og snart sømmes endnu et i, når Sundhedsstyrelsen går i gang med at styre specialeplanlægningen; altså hvem der må lave hvad i hospitalssektoren.

På den anden side – det er vel den naturlige udgang på magtkampen mellem den centrale myndighed og de regionale myndigheder. Varen er jo ikke leveret af Bent Hansen og hans væbnere i regionerne. De har ikke magtet at gennemtvinge de bæredygtige enheder og entydigheden.

Derfor kommer denne rapport som sendt fra — Juhlemanden (undskyld).

Kristian Lund
kl@dagensmedicin.dk
 

Skriv en kommentar

Dagens Medicin henvender sig til ansatte og andre med en faglig tilknytning til sundhedssektoren. Kommentar-funktionen på vores hjemmeside er derfor beregnet til meningsudveksling mellem disse sundhedsprofessionelle. Kommentarer kan i øvrigt blive citeret i den trykte udgave af Dagens Medicin.

 

Navn

Stilling

Arbejdssted

E-mail-adresse

Kommentarer

De gode eksempler – og de grimme

Alt for ofte er det direkte nervepirrende at studere kliniske data om, hvordan sygehusene behandler deres patienter. Om de er dygtige eller dårlige.
Læs mere | 12 december | 17 kommentarer
 

En gentleman går fra borde

Sagen er nemlig, at hospitalsdirektører får stadig mindre reel indflydelse på deres ansvarsområder. Jobbet er klemt i en ubehagelig sandwich.
Læs mere | 5 december | Kommentera
 

Regionerne alene vide

Dermed lykkedes det for Bent Hansen at få det til at fremstå, som om Rigshospitalet er alene om at være kritisk. Det lykkes ham også at fremstille klinikchefen næsten som en landsbytosse, oven i købet svensktalende, der ikke aner, hvad han snakker om.
Læs mere | 21 november | Kommentera
 

Bent Hansen købte katten i sækken

Regionerne mener, at deres fælles indkøb af scannere. Men handlen er snarere en kæmpe fiasko, og besparelserne er svære at få øje på. Og så har regionerne orkestreret denne handel skandaløst ringe.
Læs mere | 13 november | Kommentera
 

Professor misbrugte sin position

Man kan mene, hvad man vil om General Electric-selskabets rolle i Omniscan-sagen, men uanset hvad, kan det ikke give frit lejde til at fratage denne virksomhed dens lovlige ret til at forsøge at tilkæmpe sig sin bid af en attraktiv ordre.
Læs mere | 7 november | Kommentera
 

Hemmelighedskræmmeri dur ikke

Alle relevante interessenter skal have besked. Det er troen på, at viden kan afdramatisere, mens mangel på viden kan skabe panik.
Læs mere | 31 oktober | Kommentera
 

Jubilæet bør fejres med en begravelse

Det står klart, at drg-systemet ikke længere dur. Det kan ikke stå alene blot at kigge på kvantitet – kvaliteten må med.
Læs mere | 24 oktober | 1 kommentar
 

Ring til imamen, nu

Men der er jo ingen grund til at blive fornærmet over de nye opgaver. Naturligvis skal læger magte at afdække, hvordan deres patienter ønsker at blive behandlet, når livet skal sluttes.
Læs mere | 17 oktober | Kommentera
 

Det muliges kunst

I dag tager sundhedssystemet sig råd. Alle, der kan opereres, bliver opereret, men skiftet er stort set ikke debatteret.
Læs mere | 10 oktober | Kommentera
 

DR manipulerer med sundheden

Udsendelsen var bandsat professionelt skruet sammen. Ondskabsfuld, præcis som danskerne kan lide det efter aftensmaden. Men. Journalistens afsløringer er fiktion.
Læs mere | 3 oktober | 2 kommentarer
 

Annonce:

Flere leder

Spørg SSI

Ekspertsvar til læger og sygeplejersker om:
Også hepatitis A kan smitte via sex

Stikpillen

Ferieservice

Udlejes: Villa i Algarve (Övriga länder)
Oprettet: 2009-01-07
 
jan

Kalender

Fortæl os om kurser, konferencer og andre arrangementer i sundhedssektoren

29Hudens erotik
Oplægsholder er Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab. Hvad sker der hvis man tænker seksuali...

Se hele kalenderen
 
PÃ¥ jobbet

Klinisk projektassistent
Boehringer Ingelheim Danmark A/S, København Ø,

Teamleder til Analyseteam
Bavarian Nordic A/S,

Afdelingslæge
KABS, Glostrup,

Projektleder til implementeringsteamet, IT-Afdelingen, Glostrup Hospital
Glostrup Hospital,

Medical advisor
Novo Nordisk, Ørestaden,

Medical Adviser, Anti-Infectives
LEO Pharma A/S, Ballerup,

Produktspecialist i enteral ernæring
Fresenius Kabi, København,

Sygeplejerske thoraxkirurgisk afsnit, Kirurgi, Århus Universitetshospital, Skejby
Midtjylland, Århus

Sygeplejerske til vikariat på reumatologisk afdeling
Syddanmark, Sønderborg

Afdelingslæger til Neurologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG
Midtjylland, Århus

1. reservelæge (uklassificeret), Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG
Midtjylland, Århus

Introduktionsreservelæge, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, Regionshospitalet Viborg [Viborg]
Midtjylland, Viborg

Ledende overlæge
Syddanmark, Odense

Sygeplejerske ved Børneafdelingen - afsnit D4, Regionshospitalet Randers
Midtjylland, Randers

Sygeplejerske, Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg [Viborg]
Midtjylland, Viborg

1. reservelæge(uklassificeret) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, NBG
Midtjylland, Århus

Voksenpsykiatrisk Afdeling, Fredericia og Kolding Sygehuse
Syddanmark, Kolding

Introduktionsstilling ved Kirurgisk Klinik
Syddanmark, Esbjerg

Voksenpsykiatrisk Afdeling, Fredericia og Kolding Sygehuse
Syddanmark, Kolding

Sygeplejerske til Medicinsk gastroenterologisk ambulatorium, Sydvestjysk Sygehus
Syddanmark, Esbjerg